Blomsterbarok for børn og babyer
Lørdag d.13. maj kl. 10.00-10.45 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus til Blomsterbarok for børn og babyer. Vi går på opdagelse i barokkens univers og hører blomstrende barokmusik i børnehøjde.
Vi skal på en fantasitur ud i haven, hvor blomster springer ud og bierne suser, solen titter frem bag skyerne. Det er endelig blevet forår! Vi går på opdagelse i barokkens univers og hører blomstrende barokmusik i børnehøjde.
Ved koncerten bliver barokmusikken formidlet på en børnevenlig måde med de små børn i fokus. Musikerne synger og spiller på barokinstrumenterne cemballo og cello, som giver et helt specielt fjerlet og sprødt udtryk. Vi hører musik af komponisterne Händel, Mozart, Bach, Vivaldi og Glück. Der vil også være kendte overraskelser fra den danske sangskat som alle handler om blomster og forår, hvor vi inviterer publikum til fællessang.
Koncerten er interaktiv og engagerende og sangeren bruger fortællinger, bevægelser og rekvisitter. Det sætter gang i fantasien og får børnene og deres voksne til at blive en del af musikken og mærke den på egen krop
For børn 0-3 år og deres voksne
Både børn og voksne skal have billetter.
Koncerten er en del af Do It Together, hvor borgere har mulighed for selv at skabe arrangementer og aktiviteter på Solrød Bibliotek og Kulturhus.
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS