Når man som politiker skal indfri sine ambitioner og træffe beslutninger, som er varige, skal man ofte prioritere mellem at glæde de mange, mens man skuffer nogle få. Der har ikke, i mine nu 10 år i lokalpolitik, været et eneste projekt, hvor alle blev glade. Ikke et jeg husker i hvert fald.

Et eksempel er lægehuset på Fasanvej. Her har byrådet ændret en lokalplan radikalt for at give en læge mulighed for at rive en villa ned og opføre et moderne lægehus. Resultatet for naboerne er, at de ikke længere bor i det kvarter, de valgte, da de købte deres huse. Før var der en stille idyl med et hus, som havde en smuk og velplejet have. Nu er der biler overalt, som parkerer på kryds og tværs og også ude på den smalle Fasanvej, fordi grunden, som naboerne havde gjort opmærksom på, ikke kan rumme et lægehus i den størrelse. I tillæg må naboerne til huset leve med den konstante, lavfrekvente støj fra lægehusets klimaanlæg. Lidt som altid at have sin emhætte tændt.

Men der kommer jo mange borgere hos lægen, og de er alle sammen glade, når de kører derfra igen. Så derfor er det vel okay, at dem, der bor rundt om lægehuset, må leve med forandringen, må man forstå. At der var ledige lejemål i centeret, som kunne have håndteret lægehuset, 200 meter derfra, spiller ingen rolle.

Er det ok? Det er jeg meget i tvivl om. Det synes jeg ikke, vi skal byde andre.

Men hvad så med padelcenteret? Her stemmer Det Konservative Folkeparti jo for et projekt, som møder modstand fra naboerne? Og der mener jeg, at der er en væsentlig forskel, idet det projekt opføres ved siden af en allerede eksisterende hal. Altså en padeltennishal ved siden af en tennishal på et område, som allerede var udlagt til formålet. Her kunne naboerne ikke forvente andet.

I denne lokalplan vedrørende Strandvejen skal vi så indfri ambitionen om ”mere liv på strandvejen”. Et stort ønske, ja vel nærmest en mærkesag for os konservative. Jeg har flere gange, over for udvalgsformanden, tilkendegivet, at vi konservative støtter udvalgets beslutning. Jeg har tillige rost både ham og udvalget for processen, de har været gennem, med mange iterationer og stor borgerinddragelse. Ifølge formanden var de nærmeste naboer ”med i processen” og havde fået næsten alle deres ønsker indfriet. Alt var godt.

Indtil jeg en dag for ikke så længe siden modtog en mail fra en af naboerne. De følte sig bestemt ikke hørt og mente, at deres nabolag ville blive forandret fra strandvejskvarter til center med parkering. Ingen luft og ingen natur.

De var både imødekommende og rimelige. Deres bekymringer gjorde stort indtryk og harmonerede ikke med det indtryk, jeg havde fået gennem min dialog med udvalgsformanden.

Vi konservative har derfor undersøgt sagen grundigt og talt med både naboer og udviklere for at finde ud af, hvad der skulle til, for at alle kunne leve med projektet. En byggeret på 54% syntes at være løsningen. Men det har udvikleren takket nej til af hensyn til økonomien i projektet.

Vi har selvfølgelig også undersøgt, hvor de øvrige byrådsmedlemmer stod i sagen, og hurtigt tegnede sig et billede af, at flertallet insisterede på, at naboerne skulle tages alvorligt denne gang.

Så i respekt for det store og grundige arbejde, der var lavet i udvalget, besluttede Konservative i Solrød sammen med Havdrup Listen, at udvalget skulle orienteres. Det blev de på udvalgsmødet 11. april. Jeg orienterede også selv formanden umiddelbart før mødet, så han kendte vores holdning, selvom vi som parti ikke er repræsenteret i udvalget.

Jeg er i dag ked af, at udvalgsformanden og jeg ikke var bedre synkroniseret i denne sag. Det Konservative Folkeparti har ingen repræsentanter i udvalget, og det er derfor meget vigtigt, at udvalgsformanden sikrer, at de informationer vi får løbende, er retvisende og fyldestgørende.

Jeg burde måske have spurgt mere detaljeret ind til sagen, inden jeg tilkendegav min og mit partis støtte. Det er meget beklageligt, at der nu er spildt en masse ressourcer på et projekt, som ikke kan realiseres.

Men vi insisterer på, at det må være muligt at udvikle strandvejen på en måde, så de nærmeste naboer stadig er glade for at bo der.