Gør kommunerne erstatningsansvarlige for deres omsorgssvigt

Det er et problem, at det ingen direkte økonomiske konsekvenser har for kommunerne, hvis de groft undlader at levere den hjælp og omsorg, som vores svageste borgere har krav på.

Se bare på sagen om plejehjemmet Nørremark i Køge Kommune, som er omdrejningspunktet i TV 2-dokumentaren “Opråb fra plejehjemmet”. Her møder vi plejehjemsmedarbejderen Anne Andreasen, der flere gange gør ledelsen opmærksom på en række kritisable forhold, uden at der bliver reageret.

Først efter at medierne gik ind i sagen, reagerede Køge Kommune på Annes opråb. Først ved at indkalde hende til en tjenstlig samtale og hjemsende hende, hvilket så efterfølgende blev trukket tilbage med en undskyldning fra Køge-borgmesteren Marie Stærke (S).

Men hvad med de sager, hvor der ikke er nogen Anne til at råbe op?
En løsning kunne være en administrativ erstatning, hvor kommunen skal betale for sådanne former for svigt. Udgangspunktet bør være objektivt ansvar, med en takstmæssig erstatning. Derudover bør der indføres en mulighed for præsumptionsansvar. I dag har kommunerne nemlig intet økonomisk incitament til at overholde serviceloven.

Det vil vi arbejde for at ændre på, hvis vi bliver valgt til Folketinget.
Jacob Stryhn (C), folketingskandidat i Slagelsekredsen
Helle Laursen Petersen (C), folketingskandidat i Kalundborgkredsen
Mads Silberg (C), folketingskandidat i Greve/Solrød-kredsen.



Det Konservative Folkeparti


Flere artikler

Lokalplan for Solrød Strandvej øst for Solrød Center med tilhørende kommuneplantillæg

Af Jan Færch, byrådsmedlem og gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Solrød Kommune

Nye tal: Mange flere medlemmer i idrætsforeningerne i Solrød Kommune

Af Morten Scheelsbeck, formand for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget i Solrød Kommune

Der er sagt og skrevet meget om padeltennis de seneste uger…

Af Morten Scheelsbeck, formand for byrådets kultur-, idræts- og fritidsudvalg, Det Konservative Folkeparti, Solrød Kommune

Solrød Kommunes nye kultur- og fritidspolitik er nu undervejs

Af Morten Scheelsbeck (K), byrådsmedlem og formand for byrådets kultur-, idræts- og fritidsudvalg

Halvdelen af lejlighederne i Green Hills er udlejet

Halvdelen af fyrtårnsprojektet Green Hills i Solrød er udlejet: "Vi har aldrig oplevet så stor interesse"

Uglegårdskolen får 4.800 kr. fra skolemælkslegatet til at stable kopper

Pressemeddelelse fra Mejeriernes Skolemælksordning den 1. december 2022

12. dec. kl. 19-21: Debat og foredrag om at leve bæredygtigt

LOF inviterer til foredrag i Solrød og at leve bæredygtigt med Jesper Dalgaard Pøhler


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online