Ekstra dato: Besøg den eventyrlige sansehave



Søndag den 7. august kan du komme til Åben have på Plejecenter Christians Have og besøge den eventyrlige sansehave.

Nu kan du igen besøge den eventyrlige sansehave, der omkranser Plejecenter Christians Have, hvor blomster- og krydderurtebede pirrer de besøgendes sanser og træningsredskaber, bålsted og musikinstrumenter indbyder til hygge og leg for alle aldre.

Plejecenter Christians Have har holdt Åbent have i maj, juni og juli, og interessen har været så stor, at plejecenteret holder en ekstra Åben have i august.

Derfor kan du komme til Åben have på Plejecenter Christians Have søndag den 7. august kl. 10-12 og 13-15.

Her kan du bl.a. høre om, hvordan det er at være grøn frivillig i haven – måske det er noget for dig? 

Vi mødes i orangeriet, og der er indgang og parkering ved rehabiliteringsafdelingen – indgang E.

Af hensyn til beboerne er det ikke tilladt at medbringe hunde i sansehaven.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte grøn havepædagog Maybritt på tlf. 53578690

Kilde: Solrød Kommune




ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online