Første HHX student fra Køge Handelsskole

24. juni 2022

”Man kan, hvis der er nogen, der tror på én”
Sådan fortæller Peshewa, der blev årets første student fra HHX. Han kunne sætte huen på hovedet med et snit på 11,7, men før han startede på HHX var han erklæret ikke-uddannelsesparat og troede fuldt og fast på, at han ikke duede til at gå i skole. Forvandlingen skete, da en lærer fra HHX så ham i øjnene og sagde, at han var dygtig.



Peshewa Nikolaj Bakhtiar Allan Karim sprang ud som årets første student årgang 2022, da han scorede 12 i International Økonomi til sidste eksamen. Det blev behørigt fejret i Køge

Handelsskoles hyggelige gårdhave, hvor direktør Stig Johansen og Uddannelsesrektor Jonas Lindelof ønskede tillykke med blomster, bobler og kransekage.


Forvandling fra ikke-uddannelsesparat til superstudent
Det lå ikke altid i kortene, at Peshewa skulle komme fra gymnasiet med et supersnit. ’’Jeg gik fra 0-100 da jeg startede på HHX. I folkeskolen oplevede jeg en del fordomme, og de blev til ’sandheder’, da jeg tilpassede mig dem. Samtidig blev jeg blev presset ind i nogle ekstremt firkantede kasser, jeg ikke passede ind i. Det betød jeg ikke passede min skole og jeg blev erklæret ikke-uddannelsesparat. Derfor kom det som et chok for mig, da min matetematiklærer efter en matematikscreening tog mig til siden og sagde jeg var dygtig,” siger Peshewa.

Det tændte en gejst i ham - han endte med at få to 12-taller til grundforløbseksamen. Og i 2.g fik han en delt 3. plads til danmarksmesterskabet i matematik: ”Jeg har lært, at man kan, hvis der er nogen, der tror på én. Jeg følte en form for ansvar overfor at gøre mit bedste, når nu mine lærere troede på mig. Mine omgivelser siger, at jeg er blevet et helt nyt menneske, efter jeg startede på HHX.”

HHX er hot
En merkantil studentereksamen fra HHX er ifølge Peshewa særlig:
”HHX er hot fordi jeg interesserer mig meget for økonomi, så jeg blev fascineret af den merkantile tilgang, der er på handelsgymnasiet. F.eks. hvordan den økonomiske del af globaliseringen påvirker det enkelte individ. Et særligt godt minde fra studentertiden er studieturen til Rom. Jeg brugte faktisk et oplæg vi hørte på den Danske ambassade som grundlag til eksamen i dag.” 

CBS venter forude
Peshewa fortæller, at det bliver hårdt at sige farvel til Køge Handelsskole; både pga. venner og lærerne. Men nu hvor fundamentet er godt lagt, har han fuldt fokus på næste step af uddannelsesrejsen:

”Jeg tager et år til Malta som finanselev for at blive endnu bedre til engelsk inden studierne på CBS International Business går i gang. Men i dag vil jeg nyde resultatet. Det er den bedste følelse at få hue på.”
Efterfølgende er Peshewas drøm at kombinere sin uddannelse med et drømmejob ude i verden, for som han siger:
- At rejse er at leve, så jeg sigter mod et internationalt job.

Drømmer du om at sætte en kongeblå studenterhue på hovedet? 

Køge Handelsskole www.khs.dk 




ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online