Kunstudstilling med anbefaling

28. april 2022

Kommende udstilling på Solrød Bibliotek og Kulturhus

To af koryfæerne i Kunstforeningen Køge Bugt udstiller i maj måned på Solrød Bibliotek og Kulturhus. Det er billedkunstner Ida Harsløf og billedhugger Klaus Petersen begge bosiddende i Solrød landsby.

Der er fernisering lørdag den 7. maj kl. 11-13



Ida Harsløf har haft forbindelse til billedkunsten siden hun kunne holde på en blyant. Hun er uddannet Cand. Pæd. i billedkunst og har fra 1972 til 2006 undervist kommende pædagoger og lærere i billedkunst. Hun har udstillet regelmæssigt siden 1974 med debut på “Kunstforeningen Køge Bugts” Forårsudstilling.

Hendes billeder har ofte et politisk budskab, men de senere år har naturen ved Køge bugt fanget hendes opmærksomhed som inspiration til mange af hendes billeder. En tur Færøerne var også en kæmpe inspiration for Ida Harsløf. Hun maler mest med akryl på lærred, men ind imellem også akvarel.



Klaus Petersen har arbejdet med skulpturer i nærmest en menneskealder, så det er blevet til mange større og mindre værker; i lang periode overvejende i granit. Klaus Petersen har en fantastisk evne til at give den enkelte skulptur sit eget liv, hvor vekselvirkningen mellem det blankpolerede og den helt rå granit, og det der er derimellem, skaber skulpturens unikke udtryk.

De senere år har Klaus Petersen i overvejende grad kastet sig over at skabe bronzeskulpturer. Også her formår Klaus Petersen at skabe nogle, på den oplevelsesrige måde, helt unikke figurer. Man fristes til at sige ”det er næsten kun fantasien, der sætter grænser” for formsprog og udtryk i Klaus Petersen fine, spændende bronzeskulpturer, som kan opleves i denne udstilling.

Udstillingen er åben i Bibliotekets og Kulturhusets åbningstider hele maj måned.

Flemming Deichmann
Formand f. Kunstforeningen Køge Bugt



ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online