Åbent hus på Havdrup Skole
28. april 2022
Åbent hus på Havdrup Skole torsdag d. 28. april 2022 kl. 15 – 17.30
Vi glæder os til at se forældre, søskende og bedsteforældre her på skolen til Åbent hus.
Vi vil gerne vise Havdrup skole frem og give forældre og andre interesserede et indblik i vores skolehverdag. Eleverne vil vise jer, hvad der sker i undervisningen her på skolen, hvordan de har en alsidig og varieret skoledag, og hvordan der arbejdes med faglighed og trivsel, bevægelse og it i undervisningen. Vi præsenterer også vores flotte nye faglokaler og udeområder.
Vi håber, at vi kan få en fantastisk eftermiddag, hvor vi kan styrke skolefællesskabet, og hvor vi kan få gode oplevelser sammen. Vi håber, at I alle har mulighed for at komme i løbet af de timer, som arrangementet varer.
Der vil blive solgt forskelligt spiseligt samt drikkevarer. Der kan betales med Mobile Pay.
Der er mødepligt for alle elever, da det er omlagt undervisning. Når Åbent hus er slut kl. 17.30, skal eleverne hjælpe til med oprydningen.
Der bliver i uge 16 sendt en folder ud med alle de ting, som I kan opleve på skolen til Åbent hus-arrangementet.
Venlig hilsen ledelsen på Havdrup skole