Kom og oplev folkeafstemningen helt tæt på

28. april 2022



Har du lyst til at komme backstage til folkeafstemningen den 1. juni 2022 og opleve demokratiet udfolde sig på allernærmeste hold? Så skal du melde dig som tilforordnet.
Nu har du muligheden for at komme backstage ved folkeafstemningen 1. juni 2022, hvor du på helt tæt hold kan opleve, hvordan en folkeafstemning foregår. Solrød Kommune søger nemlig hjælpere (tilforordnede), der kan give en hjælpende hånd på afstemningsdagen og sikre, at afstemningen forløber på en god måde, og at borgerne får en god oplevelse, når de skal stemme.

Som tilforordnet er du ude på et af Solrød Kommunes tre valgsteder, og dine opgaver bliver fx at udlevere stemmesedler, holde øje med stemmeurnerne og sikre, at stemmerummene er klar til den næste vælger. Dagen er en festlig, men lang dag, og du skal derfor være opmærksom på, at hvis du tilmelder dig, så skal du kunne hjælpe til i tidsrummet kl. 7-22.

Hvad får du ud af det?
Du får lov til på helt tæt hold at opleve, hvordan demokratiet fungerer, når borgerne skal stemme. Som tilforordnet får du desuden en skattepligtig diæt på 1760 kr. og gratis mad og drikke på dagen. Du skal selv sørge for transport til og fra valgstedet.

Krav for at blive tilforordnet
For at kunne blive tilforordnet skal du bo i Solrød Kommune, være stemmeberettiget og være fyldt 18 år på afstemningsdagen.

Tilmelding
Er du interesseret i at hjælpe til, kan du søge om blive tilforordnet frem til og med 16. maj 2022 ved at klikke her.

Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding. Vi kontakter dig med nærmere information, hvis du er blandt de udvalgte hjælpere.

Kilde: Solrød Kommune



ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online