Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og det betyder for mange danskere, at de skal på stranden. Generelt betyder sommeren, at vi har mindre tøj på, og vi viser mere af vores krop frem.
Det kan for nogle være forbundet med en utryghed og usikkerhed - særligt hvis der er en utilfredshed med kroppen. Kan du nikke genkendende til ovenstående usikkerhed, så er du langt fra den eneste. Både mænd og kvinder kan være utilfredse med deres kroppe, og det er der intet unormalt i.
Det bedste, du kan gøre for dig selv, er først og fremmest at acceptere dig selv og dit udseende.
Lad vær mere at fokusere på dine såkaldte fejl, men se dem i stedet for som en del af dig. Ingen mennesker er perfekte, og det er derfor urealistisk at have en forhåbning om et perfekt selvbillede.
Gør noget ved dét, du er utilfreds med
Det er selvfølgelig en lang proces at lære at acceptere de ting, som du er utilfreds med. Og hvis du føler, at du kan gøre noget aktivt for, at du kan føle dig mere tilpas i din krop, så skal du selvfølgelig gøre det. Om det er at tabe noget fedt på maven,
fjernelse af åreknuder eller noget helt tredje, så skal du gøre det.
Undgå at sammenligne dig selv med andre
Vi lever i dag i en verden, hvor vi bliver bombarderet med urealistiske kropsidealer. Her er det vigtigt, at du er klar over, at disse kropsidealer er urealistiske. Hvad du ser på Instagram, Facebook og så videre er glansbilleder, som ikke afspejler virkeligheden. Det kan alligevel være svært ikke at sammenligne sig selv med disse glansbilleder. Men dette er en usund tanke, for så skaber du igen en forhåbning om et perfekt selvbillede - hvilket er en umulighed. Det er derfor vigtigt, at du arbejder med dig selv.