Se flot kunstudstilling i Solrød

21. april 2022



Solrød Kunstforening og Billedskole af 2006 afholder Forårsudstilling lørdag, den 30. april og søndag, den 1. maj, begge dage fra kl. 10 til 16. 

Besøg os i vores lokaler på Lerbækvej 18, Solrød Strand og se kunstens mangfoldighed. 

Kunstnerne udstiller deres værker i forårets lys. Der udstilles billeder i akryl og akvarel, samt skulptur, glaskunst, emalje m.v

Der er mange indfaldsvinkler til den udøvende kunst. Mange tanker og visuelle billeder former kunsten.

Bl.a. siger Hanne Kisling, som er mester for dette billede. ” Jeg er draget af natur og træer, som indgår i mange af mine billeder, som males med akrylmaling, mest naturalistisk med et abstrakt tvist. Jeg begyndte at male for ca. 9 år siden, og har udviklet maleriet som medlem af Solrød Kunstforening, hvilket jeg er meget glad for. Det giver udvikling og sparring, at være en del af en forening, med godt socialt samvær blandt mange udøvende kunstnere”.

Der vil være mange værker at studere, og hør også Doxy Jazz Trio underholde lørdag fra kl. 10 til 13, som sørger for en festlig start på udstillingen. 

Læg weekendens udflugt eller gåtur omkring udstillingen på Lerbækvej 18, og oplev kunsten, mærk efter hvad der giver mening, og giv tid til at nyde en kop kaffe og hjemmebagt kage i de flotte lokaler i OJD-hallerne.

Fri entré

Solrød Kunstforening



ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online