Hvis du har et kontor derhjemme, er det også et optimalt rum at være kreativ i. Det kan selvfølgelig være, at du er så heldig, at du har et ekstra rum i boligen, hvor du har gjort plads til de kreative interesser - men sådan ser det bare ikke ud for alle. Derfor kan du i stedet vælge at gøre plads til din kreative side i hjemmekontoret, så du slår to fluer med et smæk.
Forskellige interesser kræver forskellige ting
Kreativitet er selvfølgelig et meget vidt begreb, og kreative interesser dækker også over ekstremt mange ting. Der er naturligvis de mere traditionelle ting som at tegne, male og strikke, men der findes altså kreative interesser, der ligger langt fra disse. F.eks. kan man sige at bagning vel på sin vis også er en kreativ interesse, men her får du nok mere brug for køkkenet end for kontoret.
I hvert fald kan det være meget forskelligt, hvad du har brug for til det kreative kontor, alt efter hvilken kreativ interesse du har.
F.eks. kan du til maling og tegning have brug for god maling eller
pastelfarve, mens du selvfølgelig har mere brug for strikkepinde og garn, hvis du udfolder din kreative side ved at strikke.
Inspirerende dekorationer
Når du skal være kreativ, har du også brug for inspiration - ellers kan du hurtigt køre død i projektet.
Et kontor er måske i sin natur ikke det mest inspirerende rum i hele boligen, men det må du jo så gøre det til det med diverse dekorationer.
Godt med opbevaringsplads
Alt efter hvilken kreativ hobby du ynder at dyrke, kan dine produkter hurtigt komme til at fylde meget, og har du ikke noget sted at lægge det hele, kan det hurtigt ende i et rod. Derfor er det en god ide at tænke opbevaringsmuligheder med ind i indretningen af det kreative kontor.