Egon Olsen & Søn kåret som ’Succesvirksomhed 2021’

8. november 2021

Erhvervsprisen ´Succesvirksomhed 2021´ er netop blevet uddelt. I kategorien ´Jobskabelse´ i Region Sjælland blev Tømrer- og Snedkervirksomheden Egon Olsen & Søn A/S fra Solrød hædret, bl.a. for deres indsats på lærlingeområdet. Prisen uddeles af BDO og Spar Nord for at anerkende og hylde de 1000 mindre og mellemstore virksomheder, der kontinuerligt skaber vækst og arbejdspladser, og som viser solide finansielle resultater over en længere årrække.

Erhvervsprisen ’Succesvirksomhed’ uddeles på baggrund af en analyse af ca. 350.000 mindre og mellemstore virksomheders regnskabshistorik. Virksomhederne kommer i betragtning på baggrunds af antal ansatte og deres performance ifht. resultat før skat, egenkapital og soliditet.

- Det er med stor glæde og stolthed, at vi har modtaget prisen ’Succesvirksomhed 2021’ – og særligt prisen i kategorien ’Jobskabelse’, da det netop er et af vores fokusområder, fortæller Michael Hoff-Møller, Adm. direktør i Egon Olsen & Søn A/S, og fortsætter:

- Vi har en ambitiøs lærlingepolitik, med det formål at vi løbende har 15 lærlinge under uddannelse. Det gør vi ikke kun for vores egen skyld, vi ser det faktisk som et samfundsansvar, vi har i Egon Olsen & Søn. Et ansvar som vores svende yder en fantastisk indsats for at bidrage til, så vi oplærer fremtidens tømrersvende til både at levere høj kvalitet og god kundeservice.



Den høje prioritering af området betyder, at direktør Michael Hoff-Møller også personligt har involveret sig i uddannelsen, og sidder med i uddannelsesudvalget på Roskilde Tekniske Skole – for hvis man vil fortsætte med at bygge drømme og leve op til forbrugernes forventninger, så er det nødvendigt også at bidrage til, at der fortsat uddannes dygtige faglærte der har lyst til at gøre karrierer i branchen.

- Som lærling hos os arbejder du tæt sammen med vores faglærte svende og er en del af teamet, så de lærer faget og bliver i stand til at tage ansvar på byggepladsen. Det er vigtigt for os, at vi viser de unge mennesker tillid, og giver dem plads til at tage initiativ og lære. Men det er også vigtigt, at vi giver dem en forståelse for hele faget og de materialer, vi arbejder med. Derfor er forskellige aktiviteter, som fx. et besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde en del af læringsplanen hos os. Vi tror nemlig på, at det kan være med til at skabe et fagligt fællesskab og en nysgerrighed, der giver lærlingene lyst til at blive i branchen og gøre karriere – selvfølgelig helst hos os, siger Michael Hoff-Møller og smiler.



Arbejdsglæde og udvikling
Egon Olsen & Søn A/S, er en succesrig tømrer- og snedkerforretning med næsten 100 år på bagen. De værner om kvalitet og faglighed, og har oplevet en markant vækst i de senere år. Det har ført til, at de i dag er mere end 70 ansatte tømrer, snedkere, lærlinge og byggeledere. Det seneste tiltag er, at der i administrationen er oprettet en ny stilling og fastansat en HR-funktion, der arbejder med rekruttering, udvikling, trivsel og arbejdsglæde.

- Vi vil gerne fortsætte med at være en god og attraktiv arbejdsplads, så vi kan tiltrække branchens bedste folk, bygge vores kunders drømme og leve op til deres forventninger. Derfor etablerede vi tidligere på året en HR-funktion, der arbejder med vores medarbejderes udvikling, trivsel og arbejdsglæde, men selvfølgelig også med rekruttering, så vi sikrer at vi ansætter de bedste folk, der matcher på vores værdier, samarbejde og kvalitet, slutter Michael Hoff-Møller.



Om Erhvervsprisen ’Succesvirksomhed
Det er Spar Nord og BDO der står bag Erhvervsprisen ’Succesvirksomhed’.

Erhvervsprisen anerkender danske virksomheder med 10-999 ansatte. De virksomheder, som ikke helt får den opmærksomhed, de fortjener, til trods for at netop de sikrer fremgang i den lokale og nationale økonomi.

Succesvirksomhederne skal opfylde en række kriterier for at komme i betragtning til prisen. Vores udvælgelse baserer sig på antal ansatte og tre centrale nøgletal: Resultat før skat, egenkapital og soliditet.

En succesvirksomhed skal som minimum kunne præsentere:
• Vækst i deres resultat før skat de seneste fem år
• Soliditetsgrad over 15 % i det seneste regnskabsår
• Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år
• Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag.


Flere artikler

Et lille mål - et stort hjerte

24-01-2022
Håndbolddanmark samler ind i samarbejde med A.P. Møller Fonden.

Dronning Margrethe - 50 år på tronen

24-01-2022
Den 14. januar 2022 er det 50 år siden, at Frederik 9. gik bort, og Dronning Margrethe efterfulgte sin far på tronen. Gennem hele sin regeringsperiode har dronningen repræsenteret Danmark udadtil og været et samlingspunkt indadtil.

Barselscafé: Babymotorik

24-01-2022
Babymotorik for forældre og baby. Babymotorik er motoriske lege med bevægelser, der styrker kroppens muskler, led, balance og koordinationsevne.

Har du problemer med at logge på hjemmesiden?

24-01-2022
Der kan pt. være problemer med at logge ind på bibliotekets hjemmeside, hvis du benytter en ældre iPad eller iPhone.

TEATERKONCERT 2022

24-01-2022
Uanset, om du går på Solrød Gymnasium eller ej, så vær klar til billetkøb her på deres hjemmeside! I uge 3 starter billetsalget til vores legendariske TEATERKONCERT.

Er du klar til morgensang igen?

20-01-2022
Sangglade borgere inviteres til fælles morgensang. Alle kan være med! Sangglæde, godt humør og lysten til at synge sammen er de eneste forudsætninger.

Vi søger frivillige til livestream

20-01-2022
Solrød Bibliotek og Kulturhus søger frivillige til at afvikle livestreamede naturvidenskabelige foredrag fra Aarhus Universitet.

Lette bøger for voksne via eReolen

20-01-2022
En ny side på eReolen til dig, der ikke er en stærk læser eller er ved at lære dansk.

Skal man neje? - et kærligt portræt af Danmarks dronning

20-01-2022
I Skal man neje? gives ordet til nogle af de mennesker, som har haft dronning Margrethe inde på livet.

F for Får-dag

17-01-2022
Kom til workshop og lav din egen karakter fra F for Får universet. Målgruppe: 4-12 år.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online