Grete Thunberg modtog Frivillighedsprisen 2021

28. oktober 2021

De mange frivillige ildsjæle i Solrød Kommune blev hædret ved Frivillighedsaftenen, hvor også Frivillighedsprisen blev overrakt til Grete Thunberg.

Siden corona indtog landet har frivilligheden været udfordret af, at hverdagen har været vendt op og ned, og vi har skullet være sammen hver for sig. Alligevel har de frivillige ildsjæle i Solrød Kommune igen vist sig fra sin stærke side og understreget, hvor vigtig deres indsats er, og det blev de mandag aften hædret for til den årlige Frivillighedsaften i Aktivitets- og Frivilligcenteret.

”Corona har udfordret frivilligheden, da vi ikke har kunnet mødes, som vi plejer, og det har både medført aflyste aktiviteter og øget ensomhed, men det har også åbnet for nye, kreative møder, hvor vi kan være sammen – og nye måder, hvorpå man kan være frivillig. Samtidig har tiden med corona tydeliggjort, hvor vigtige I frivillige er, og hvilken forskel I er med til at gøre for andre mennesker. Det er ingen tvivl om, at det arbejde I gør er uundværligt,” sagde Ivar Haugaard-Hansen, formand for Social-, sundheds og fritidsudvalget, da han bød velkommen til de mange fremmødte.


Ud over fejringen af alle de mange frivilliges indsats er det også på Frivillighedsaftenen, at årets Frivillighedspris bliver uddelt. Frivillighedsprisen gives som påskønnelse af en person, forening, organisation eller institution, der har gjort en særlig indsats for det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune. Ud over anerkendelse følger der 7.000 kr. med.

”I aften handler om det frivillige sociale arbejde, og om hvordan I, som aktive borgere, tager ansvar og spiller en vigtig rolle i at gøre Solrød Kommune til det bedste sted at leve og bo. Jeres indsats er et unikt og berigende bidrag, og I gør en kæmpe stor forskel for andre mennesker – og det sætter vi utrolig stor pris på. Et stort tak for jeres indsats,” sagde borgmester Niels Hörup, inden han overrakte Frivillighedsprisen 2021 til årets prismodtager.

Frivillighedsprisen gik i år til Grete Thunberg for hendes mangeårige frivillige indsats for Ældre Sagen, hvor hun har været med til at starte og bakke op om mange initiativer, som kommer ældre borgere i Solrød Kommune til gavn bl.a. opstart af søndagscafe, banko, sy-hold og stavgang. Derudover var Grete med til at starte influenzavaccinationer i 2003, da Ældresagen i Solrød første gang arrangerede disse, og Grete står også for, at Ældresagens medlemsblad bliver omdelt til alle medlemmer.

”Der er ingen tvivl om, at Grete har bidraget med en utrættelig indsats år efter år til gavn for mange borgere i Solrød Kommune. Jeg tør godt sige, at Grete er et positivt eksempel til efterlevelse, og hun har fortjent at blive hyldet og fejret for alt det, som hun har gjort,” sagde Niels Hörup om prismodtageren.

Fakta:

Byrådet i Solrød Kommune indstiftede i 2009 Frivillighedsprisen, og den gives som påskønnelse af en person, forening, organisation eller institution, der har gjort en særlig indsats for det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune. Det er Social-, sundheds- og fritidsudvalget, der på baggrund af indstillinger udvælger prismodtageren. Ud over anerkendelse følger der 7.000 kr. med.

De indstillede til Frivillighedsprisen 2021 var:

  • Anette Wernblad
    Indstillet for sin indsats i Dansk Folkehjælps ”Frivillig Økonomisk Rådgivning”. 
  • Preben Petersen, Sonja Poulsen, Greta Larsen og Niels Bierbum
    Indstillet for deres indsats for borgere med demens og deres pårørende. 
  • Arne Jensen
    Indstillet for sin frivillige indsats ved Karlstrup Kirke. 
  • Preben Petersen
    Indstillet for sit engagement i Ældresagen og i cafeen ved AFC. 
  • Marianne Larsson
    Indstillet for sit engagement i Solrød Senior Klub og i AFC. 
  • Grete Thunberg
    Indstillet for sin indsats for Ældresagen Solrød.
Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Direktør for sundhedsområdet om smittestigning: Børn bærer smitten lige nu

25-11-2021
Solrød Kommune oplever lige nu en stigning i corona-smittede – især blandt børn under 14 år - og derfor opfordrer kommunens direktør for sundhedsområdet, Dorte Saabye, til, at vi hver især gør alt, hvad vi kan for at smitten ikke spreder sig.

Her kan du se de nyeste smittetal

25-11-2021
De aktuelle smittetal opdateres dagligt af Statens Serum Institut og lægges ud offentligt på en hjemmeside.

Store projekter skaber stærk bekymring for vandmiljøet i Køge Bugt hos Køge, Stevns, Greve, Solrød og Ishøj kommuner

25-11-2021
På vegne af Solrød, Køge, Stevns, Greve og Ishøj kommuner har Køge kommune udsendt nedenstående pressemeddelelse.

Lyskrydset Cordozavej / Jersie strandvej repareres

18-11-2021
Lørdag d. 20. november 2021 slukkes lyskrydset på grund af reparationer mellem klokken 9.00-13.00.

Her kan du se resultaterne fra regionalvalget

18-11-2021
Du kan se, hvordan solrødvælgerne og resten af Region Sjælland har stemt til regionalvalget på www.kmdvalg.dk

Her er resultatet af Ældrerådsvalget

18-11-2021
Her kan du se, hvem der er valgt ind til Ælderådet for perioden 2022-2025.

Her er Solrød Kommunes nye byråd

18-11-2021
Resultaterne fra fintællingen af kommunalvalget 2021 er nu klar, og det betyder, at der er blevet sat navn på de 19 byrådsmedlemmer, der skal udgøre Solrød Byråd de næste fire år.

Her er valgresultatet: Stemmerne til kommunalvalget i Solrød Kommune er talt op

18-11-2021
13.174 vælgere i Solrød Kommune har i dag sat deres kryds ved en stemmeseddel til kommunalvalget.

Krav om coronapas på Plejecenter Christians Have

15-11-2021
Myndighederne har fra den 12. november 2021 indført krav om, at besøgende på Plejecenter Christians Have og rehabiliteringsafdelingen skal kunne fremvise et gyldigt coronapas.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online