Trods corona-passagernedgang: Samme gode bus-muligheder til næste år

16. september 2021

Det faldende antal buspassagerer i 2020 kommer ikke til at påvirke busbestillingen for 2022, som samtidig bliver grønnere, da to af busruterne udbydes med krav om elbus.

Om der er to, ti eller tredive passagerer med en bus, fortæller normalt noget om, hvor nødvendig og populær en busrute er. Men efter en lang periode, hvor virkningerne af coronavirus har påvirket Danmark – også i forhold til antallet af passagerer i busserne – kan den metode ikke bruges til at afgøre nødvendigheden af de lokale busser. 

Selvom antallet af buspassagerer i Solrød Kommune i gennemsnit er faldet med 55 procent fra 1. kvartal i 2020 til 1. kvartal i 2021, har byrådet derfor på byrådsmødet den 13. september 2021 besluttet, at de mange pendlere i Solrød Kommune skal have lige så gode muligheder for at tage med bussen, som de plejer. Beslutningen tager udgangspunkt i en tro på, at at staten kompenserer Movia for indtægtstab i forbindelse med konsekvenserne af COVID-19 som fx færre buspassagerer.


Busdriften fortsætter derfor som hidtil, og samtidig bliver busdriften også grønnere. Når rute 121 og 246 skal udbydes, skal det nemlig ske med krav om elbus. Samtidig bliver Flextur og Plustur også bestilt med samme omfang som i 2021.

”Vi har gode muligheder for kollektiv transport i Solrød Kommune, hvor buslinjerne forbinder kommunens knudepunkter samtidig med, at vi har tre togstationer – plus en station i Trylleskoven på ønskelisten til staten. Samtidig er der også muligheden for at bestille flexture, som er et supplement til den almindelige kollektive trafik, og det er et rigtig godt tilbud fx sent om aftenen, hvis bussen ikke kører,” siger borgmester og formand for Økonomi-, teknik- og miljøudvalget Niels Hörup og fortsætter:

”At gøre den kollektive trafik mere grøn med fx elbusser er der ingen tvivl om er fremtiden. Den grønne omstilling er i gang, og vi er – og skal være – med.” 

Forud for byrådets beslutning har busdriften været sendt i høring, og i den forbindelse har Ældrerådet ønsket, at buslinje 115 kører oftere på bestemte tidspunkter i dagtimerne, og at bus 246 udvides med en senere afgang i hverdage og kørsel i weekender og på hverdage.

”Byrådet vil tage Ældrerådets ønsker med i betragtning ved næste busbestilling, men vi skal dels være sikre på, at grundlaget for en eventuel udvidelse af de to ruter er i orden, så vi undgår at kaste penge efter tomme busser, og dels skal en eventuel udvidelse ske i samarbejde med de kommuner, som busruterne dækker. Derfor skal administrationen undersøge Ældrerådets bemærkninger,” siger Niels Hörup.

I alt er der i budgettet for 2022 afsat ca. 6,6 mio. kr. til driften af den kollektive trafik i Solrød Kommune i 2022.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Grusplads får anden belægning

21-10-2021
Den lille plads med grusbelægning i den vestlige ende af Centergaden får klinkebelægning i stedet for det nuværende grus.

Kom og oplev kommunalvalget helt tæt på

21-10-2021
Har du lyst til at komme backstage til kommunal- og regionalvalget den 16. november 2021 og opleve demokratiet udfolde sig på allernærmeste hold? Så skal du melde dig som tilforordnet.

Hjælp – spillet tager mit barn

14-10-2021
Foredrag - Jan Kjær sætte fokus på børns spilvaner

Barselscafé: Babymotorik

14-10-2021
Barselscafeen i Solrød Bibliotek og Kulturhus byder på babymotorik for babyer og deres forældre

Der er valg til Ældrerådet den 16. november 2021

14-10-2021
Der skal vælges 7 medlemmer og op til 7 suppleanter til Solrød Kommunes Ældreråd.

Køge Bugt-borgmestre til transportministeren: Vi er bekymrede over Lynetteholm-slam

14-10-2021
Det store københavnske udviklingsprojekt Lynetteholmen vil medføre, at 2,5 mio. kubikmeter slam skal dumpes i havet nær ved Køge Bugt. Det bekymrer Køge Bugt-borgmestrene, der tirsdag på et møde delte deres bekymring med transportministeren.

Stort flertal har vedtaget budgettet for 2022-2025

14-10-2021
Syv ud af Solrød Byråds otte partier, der repræsenterer 18 ud af 19 byrådsmedlemmer, har vedtaget budgettet for 2022-2025, som sikrer, at Solrød Kommune også fremover er et dejligt og trygt sted at leve og bo.

Næste skridt i støjbekæmpelse: Analyse skal finde realistiske løsninger på motorvejs-støj

14-10-2021
Siden 2005 har Solrød Kommune bekæmpet støj fra den statslige Køge Bugt Motorvej, og byrådet har nu besluttet at sætte gang i en analyse, der skal afdække, hvordan støjen fra motorvejen kan mindskes med konkrete, realistiske initiativer, der kan indgå i statens nye pulje til støjbekæmpelse.

Solrød Kommune gør klar til flere elbiler: Ny strategi for el-ladestandere

14-10-2021
Byrådet har vedtaget en strategi for el-ladestandere, som skal være med til at gøre det lettere for borgerne at tage valget om at skifte diesel- eller benzinbilen ud med et grønnere alternativ.

Flere penge til ekstra aktiviteter for ældre og handicappede og til efteruddannelse af plejepersonale

14-10-2021
Der er ekstra mange gode oplevelser på vej til både beboere på Plejecenter Christians Have, sårbare ældre og personer med handicap, der har været ramt af nedlukningen i forbindelse med Covid-19 pandemien. Samtidig har Solrød Kommune også fået statslige midler til at efteruddanne ufaglært personale i ældreplejen.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online