Hurra for lokale holdninger

13. september 2021

Nu nærmer vi os med hastige skridt kommunalvalget og så sker der altid noget nyt. Eksisterende partier/lister retter sig og nye partier og lister opstår. Lokale engagerede borgere melder sig, og vil være med til at bestemme fremtiden for vores lokalmiljø.
Det er fantastisk og det minder om, at lokalpolitik ikke er mere end vi lokale borgere og naboer gør det til.

I lokalpolitik er der plads til alle, som vil være med til at skabe fremtiden for en selv og naboerne i lokalområdet. Alle kan og bør deltage i et eller andet omfang og det er herligt, når nye kræfter ønsker at være med.

Op mod en ny valgperiode er det naturligt også tiden, hvor bedømmelsen og diskussionen af den forgangne periode kommer frem - ligesom mange har holdninger til fremtiden.

Lokale lister, som er uafhængige og drevet af mange gode folk som brænder for deres lokalområde, opstår ofte, når mange har oplevet, at der er noget, som ikke er godt nok. Det kan være meget konkrete emner, som kan være delelementer i et større sammenhæng, men det kan også være en grundlæggende utilfredshed med tingenes tilstand.

Uanset hvad, så påvirker den spirende interesse og det brændende engagement vilkårene for vores hverdag. Udmeldinger og debatter om fremtiden giver altid grund til eftertanke.

Hurra for vores lokale demokrati, der lever i bedste velgående.

John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet


Flere artikler

Derfor vil Konservative have en ny daginstitution i Solrød Kommune

13-09-2021
Af Jan Færch og Morten Scheelsbeck, konservative byrådsmedlemmer i Solrød Kommune

Her er de konservative ønsker til Solrød Kommunes budget

06-09-2021
De årlige forhandlinger om Solrød Kommunes budget for det kommende år er gået i gang i disse uger, og i løbet af den næste måneds tid skal et flertal blandt byrådets 19 medlemmer blive enige om et budget for 2022.

Her er de konservative ønsker til Solrød Kommunes budget

03-09-2021
Af: Jan Færch og Morten Scheelsbeck, Den konservative byrådsgruppe i Solrød Kommune

Solrød tilbyder det laveste kvalitetsniveau for m2 i daginstitutioner

16-08-2021
Solrøds normeringer er lave og de fysiske rammer på laveste niveau. Hvad ønsker vores nuværende og kommende byråd for vores børn?


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online