Solrød svømmeren Malte Hjalholt tager guldet til Danmarksmesterskaberne i 10 km åbent vand for juniorer.

9. september 2021

Malte Hjalholt kunne efter 10 KM svømning lade sig kåre som Danmarks hurtigste juniorsvømmer

Danmarksmesterskaberne i 10 km åbent vand svømning 2021 blev afholdt i Limfjorden i år. Her var ruten lagt ud til at svømmerne skulle krydse fra Aalborg over til Nørresundby for herefter fire gange at svømme en bane, langs Nørresundby kysten. Ved åbent vand svømning spiller vind, vejr og strøm altid en stor rolle. I år blev feltet mødt af fint solskin, let vind men en stærk strøm fra vest mod øst. Da vandtemperaturen var målt til under 19 grader betød det at alle skulle svømme distancen i våddragt. Et forhold, som passede Malte fint.

Til DM åbent vand stævne starter begge køn og alle aldersklasser samtidigt. Alle svømmere lagde ud med et godt højt tempo og Malte kom fint med fra start. Efter ca. 1 km lå han alene, lidt efter de forreste fire svømmere, men med en god afstand til de øvrige juniorsvømmere. Da Malte ikke kom i gruppe med nogen undervejs var det en ekstra mental udfordring at holde gejsten og tempoet, det efterfølgende lange stræk. Men efter en god fight på 2 timer 32 minutter og 35 sekunder kunne Malte, til trods for at han er gigtpatient, erklære sig for vinder af juniorgruppen.

Malte Hjalholt har modtaget guldmedaljen og står øverst på skamlen efter sin præstation på 10 km åbent vand svømning. 2. pladsen: Christian Andersen, 3. pladsen: Emil Jaworski begge fra Svømmeklubben Nord.
Foto: Torben Hjalholt, alle rettigheder til publikation er givet frit.


Fra venstre, Solrød svømmer Malte Hjalholt, sammen med Torben Hjalholt og Philip Krogh Brønnicke, der begge træner åbenvand svømning sammen med Malte.
Foto: Ukendt fotograf, alle rettigheder tilhører Malte Hjalholt og er givet frit til publikation.



ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online