Socialdemokratiet foreslår at overdække Køge Bugt Motorvejen

19. august 2021

Daglig støj fra Køge Bugt motorvejen er et stort problem for mange mennesker i Solrød Kommune. Flere beretter sågar, at det er uudholdeligt at være i egen have, at man må holde vinduerne lukkede for at kunne holde ud at være hjemme, at støjen medfører søvnproblemer og giver et dårligt velvære.

Ifølge Vejdirektoratet er der ca. 3.000 støjbelastede boliger i Solrød Kommune, hvilket er mere end 30 % af boligerne i Solrød Kommune. Så der er tale om stort problem og det vil Socialdemokratiet løse med en langsigtet og ambitiøs plan:

”Vi vil undersøge mulighederne for at overdække Køge Bugt Motorvejen. Vi ved godt at det kan lyde som en umulig plan. Men store udfordringer kræver ambitiøse løsninger, og i Hamborg har man fx allerede afsluttet overdækning af motorvejsstrækninger, og i Danmark arbejder blandt andet Hvidovre kommune med planer om at overdække motorvejen.”  siger Jonas Ring Madsen, Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet


Og netop projektforslagene i Hvidovre Kommune er interessante her i Solrød Kommune, siger Jonas Ring Madsen: 

” Projektet i Hvidovre viser, at det kan lade sig gøre at lukke motorvejen inde. Projektet viser også, at man ved at bruge ”låget” på motorvejen til fx boliger, kan skabe finansiering af projektet. Så vi kan altså få støjen væk og samtidig skåne kommunens økonomi. Det synes vi, er en fantastisk mulighed, og en løsning vi vil arbejde aktivt for, bliver en realitet til glæde for borgerne i kommunen.”

Socialdemokratiets kandidat til Region Sjælland er helt enig, og understreger at det er et projekt man bør se på i hele den østsjællandske del af Region Sjælland.

”Udfordringen med støjen fra motorvejen har været konstant stigende siden etableringen af storebæltsforbindelsen og med Femern forbindelsen, kan vi se frem til yderligere udfordringer, da motorvejen ved køgebugt er som en trafikal kaffetragt, hvor trafikken fra Jylland/Fyn, Sydsjælland, Europa og den anden vej fra Nordsjælland og Skandinavien, skal forbi de tæt beboede kommuner i Køge bugt. Derfor er det vigtigt at vi får etableret en effektiv støjdæmpning fra Køge til Hundige.” Siger Dennis A. Jørgensen, Kandidat til Region Sjælland


Forslaget om at etablere overdækning af Køge Bugt Motorvejen er Socialdemokratiets væsentligste forslag til at bekæmpe den stigende støj i Solrød Kommune, når der den 16. november i år er valg til kommuner og regioner.


Socialdemokratiet i Solrød


Flere artikler

31 danmarksmester-titler til Solrød

25-11-2021
I weekenden d. 13. -14. november 2021 løb DM i sport stacking af stablen. Sport stacking er en individuel- og teamsport, hvor du skal stable plastkopper i bestemte sekvenser/pyramider.

Antallet af ansøgere til Dansk Folkehjælps Julehjælp sætter ny Danmarksrekord

25-11-2021
Den 1. november åbnede Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet op for ansøgninger til dette års Julehjælp, som fattige og udsatte familier kan søge hele måneden ud, og allerede nu, en uge inden december, har ansøgertallet sat en trist rekord. Indtil videre har 15.093 familier søgt om Julehjælp, hvilket er mere end sidste år, hvor i alt lidt over 15.000 udsatte havde brug for hjælp til at klare julen. Ifølge generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, vidner stigningen om et langt mere permanent fattigdomsproblem i Danmark i ly af coronakrisen. Samtidig frygter organisationen, hvilken konsekvens de stigende forbrugsomkostninger vil have for de mest udsatte børnefamilier i Danmark op til jul.

Black Night Market

25-11-2021
Her kan du se programmet til Black Night Market og Black Days i Solrød Center.

Åbent hus 2022 på Solrød Gymnasium

25-11-2021
Den 18. januar 2022 slår vi dørene op til en spændende og informativ oplevelse på Solrød Gymnasium. Her får du som grundskoleelev et grundigt indtryk af skolens mange faciliteter.

Galleriet i december - billed- og æskemageri på Solrød Bibliotek og Kulturhus

25-11-2021
Billedmager Jennifer Mary Lehm og æskemager Minna Andersen er december måneds kunstnere på Solrød Bibliotek og Kulturhus. Her viser de nye facetter fra kunstens verden.

Længere svar tid på e-mail

25-11-2021
Solrød Bibliotek og Kulturhus oplever i øjeblikket vanskeligheder med vores mail-server, hvilket kan betyde længere svartider.

Christina læser: Solrøds populæreste bog

25-11-2021
Så er vi nået til førstepladsen på listen over Solrødborgernes yndlingsbøger. Sara Blædels roman "Bedemandens datter" (2016) er blevet udlånt hele 715 gange gennem de seneste fem år, og i denne artikel kan du læse om de træk ved bogen, der efter min mening har gjort den til en sand udlånsfavorit.

Ny konstitueringsaftale på plads i Solrød: De borgerlige samles om ny LA-borgmester

22-11-2021
Der har været sagt og skrevet meget om valget i Solrød Kommune, og en kort overgang så socialdemokraten Jonas Ring Madsen ud til at løbe med borgmestertitlen, men hen over weekenden har de borgerlige partier fundet hinanden, og det betyder, at Liberal Alliances Emil Blücher bliver ny borgmester i en borgerlig aftale, der også inkluderer tværpolitiske HavdrupListen.

Black Friday i Solrød Center

22-11-2021
SPAR OG HYG LOKALT - Vi glæder os til at se jer!

JA TAK TIL EN BORGERLIG KOMMUNE

22-11-2021
NY KONSTITUERINGSAFTALE PÅ PLADS I SOLRØD: DE BORGERLIGE SAMLES OM NY LA-BORGMESTER.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online