Pas på skolebørnene: Drop mobilen på skolevejen, forældre

9. august 2021

En ny undersøgelse viser, at mange forældre er optagede af deres mobil, når de kører på skolevejene. De bør droppe mobilen og i stedet holde øje med de børn, der er på vejen, lyder det i en aktuel kampagne fra Rådet for Sikker Trafik og Solrød Kommune.

Der er ofte en del trafik på skolevejene om morgenen, og man skal være ekstra opmærksom, så man ikke overser hinanden. Men det er ikke alle, der har fokus på trafikken hele tiden. I en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik svarer 34 % af forældrene, at de har oplevet at andre forældre var så optaget af deres mobil, at de ikke så sig for, når de skulle videre.


Har du inden for det seneste år oplevet, at andre forældre, der afleverer deres børn i skole, har været optaget af deres mobil og derfor ikke set sig ordentligt for? (andel der svarer ja):

  • Nordjylland: 36 %
  • Midtjylland: 34 %
  • Syddanmark: 36 %
  • Hovedstaden: 32 %
  • Sjælland: 30 %
    Total: 34 %

I august vil Solrød Kommune og Rådet for Sikker Trafik sætte fokus på de mange skolebørn, der er i trafikken. Det sker med kampagnen ”Børn på vej”, der kan ses på skilte på skolevejene i Solrød Kommune og i 93 andre kommuner landet over. Sideløbende med kampagnen gennemfører politiet kontrol på skolevejene.

For selv om de fleste forældre siger, at de er trygge ved at sende deres børn i skole på egen hånd, så er det vigtigt, at endnu flere trafikanter har fokus på trafikken og ikke på mobilen.

Din adfærd smitter

Når forældre bruger håndholdt mobil og ikke ser sig for, så kan de både være til ulempe og fare for andre i trafikken. Men deres adfærd kan også betyde, at endnu flere børn begynder at bruge deres mobil håndholdt, når de færdes på egen hånd i trafikken. For voksnes adfærd smitter.

”Når man har afleveret sit barn, er der stadig mange andre børn, der ser, hvad du gør i trafikken. Det er vigtigt at huske, så ens egne dårlige vaner ikke spreder sig. Den dag, hvor børnene skal færdes alene, skal de helst have sikre trafikvaner og ikke være optaget af deres mobil, når de cykler afsted,” siger Rosa Nissen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Du kan finde gode råd til at lære dit barn at færdes sikkert i trafikken på: https://www.sikkertrafik.dk/boern-unge/til-foraeldre

Fakta:

Så mange børn kommer i skole til fods eller på cykel:

  • Nordjylland: 55 %
  • Midtjylland: 60 %
  • Syddanmark: 57 %
  • Hovedstaden: 71 %
  • Sjælland: 54 %
  • Total: 61 %

(Kilde: Undersøgelse blandt 2.042 forældre med børn i alderen 5-16 år. Gennemført af Epinion for Rådet for Sikker Trafik 2021)

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Direktør for sundhedsområdet om smittestigning: Børn bærer smitten lige nu

25-11-2021
Solrød Kommune oplever lige nu en stigning i corona-smittede – især blandt børn under 14 år - og derfor opfordrer kommunens direktør for sundhedsområdet, Dorte Saabye, til, at vi hver især gør alt, hvad vi kan for at smitten ikke spreder sig.

Her kan du se de nyeste smittetal

25-11-2021
De aktuelle smittetal opdateres dagligt af Statens Serum Institut og lægges ud offentligt på en hjemmeside.

Store projekter skaber stærk bekymring for vandmiljøet i Køge Bugt hos Køge, Stevns, Greve, Solrød og Ishøj kommuner

25-11-2021
På vegne af Solrød, Køge, Stevns, Greve og Ishøj kommuner har Køge kommune udsendt nedenstående pressemeddelelse.

Lyskrydset Cordozavej / Jersie strandvej repareres

18-11-2021
Lørdag d. 20. november 2021 slukkes lyskrydset på grund af reparationer mellem klokken 9.00-13.00.

Her kan du se resultaterne fra regionalvalget

18-11-2021
Du kan se, hvordan solrødvælgerne og resten af Region Sjælland har stemt til regionalvalget på www.kmdvalg.dk

Her er resultatet af Ældrerådsvalget

18-11-2021
Her kan du se, hvem der er valgt ind til Ælderådet for perioden 2022-2025.

Her er Solrød Kommunes nye byråd

18-11-2021
Resultaterne fra fintællingen af kommunalvalget 2021 er nu klar, og det betyder, at der er blevet sat navn på de 19 byrådsmedlemmer, der skal udgøre Solrød Byråd de næste fire år.

Her er valgresultatet: Stemmerne til kommunalvalget i Solrød Kommune er talt op

18-11-2021
13.174 vælgere i Solrød Kommune har i dag sat deres kryds ved en stemmeseddel til kommunalvalget.

Krav om coronapas på Plejecenter Christians Have

15-11-2021
Myndighederne har fra den 12. november 2021 indført krav om, at besøgende på Plejecenter Christians Have og rehabiliteringsafdelingen skal kunne fremvise et gyldigt coronapas.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online