Nu kommer der mere vild natur i Solrøds skoler og dagtilbud

10. juni 2021

De Konservative og Socialdemokraterne præsenterede i marts et fælles forslag om at integrere et øget fokus på vild natur og biodiversitet i kommunens skoler og dagtilbud, og nu lanceres så projektet ‘Solrøds vildere skoler og institutioner´ med netop det fokus. Alle skoler og dagtilbud har meldt sig til projektet, og det glæder de to partier.

Mandag den 15. marts besluttede byrådet i Solrød Kommune, at kommunen skal deltage i Miljøministeriets konkurrence ‘Danmarks vildeste kommune’, der skal fremme vild natur og biodiversitet. Det støttede både Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, og umiddelbart efter bød de to partier ind med en idé til første konkrete initiativ: Et øget fokus på vild natur og biodiversitet i kommunens dagtilbud.


Glæde hos lokale politikere

Den 5. maj blev kommunens skoler og dagtilbud så inviteret til det nye projekt, og siden har de alle meldt sig til, hvilket betyder, at der allerede her i juni vil blive taget hul på det nye arbejde med vild natur og biodiversitet blandt kommunens børn og unge.


“Det er et skønt projekt at få sat i gang, og det er virkelig fedt at konstatere, at alle har meldt sig til. Det betyder, at mange flere børn og unge her i Solrød Kommune i bogstaveligste forstand får naturen op under neglene. Stor ros til alle medvirkende for både initiativ og opbakning,” siger Morten Scheelsbeck, der sidder i byrådet for Det Konservative Folkeparti.



Foto: Unsplash.com


Jonas Ring Madsen, der er socialdemokratisk byrådsmedlem, er også meget glad og tilfreds det nye projekt:


“Det er vigtigt, at alle børn og unge vokser op og vænner sig til, at naturen er en integreret del af livet, og at de faktisk godt selv kan være med til at gøre en forskel. Derfor er jeg selvfølgelig meget glad for, at det nye projekt ser ud til at komme så godt fra land, fordi alle har tilmeldt sig.”


Skræddersyede handleplaner til hver enkelt

Ifølge Solrød Kommunes officielle beskrivelse består projekt ‘Solrøds vildere skoler og institutioner’ af følgende: Kortlægning af skolerne og institutionernes mulighed for at øge biodiversiteten på deres arealer ved konsulent fra Care4Nature. Konsulenten fra Care4Nature vil sammen med repræsentanter fra Ejendomscenteret komme ud til hver enkelt tilmeldt institution og skole. Besøgene vil formentlig ligge i ugerne 23 og 24.


På baggrund af besøgene vil konsulenten overfor hver enkelt institution og skole beskrive mulige indsatsområder, som institutioner og skolerne kan vælge imellem. Institutionerne og skolernes ønsker laves til skræddersyede handleplaner til hver enkelt daginstitution og skole af konsulenten fra Care4Nature.


Ejendomscenteret gennemgår de enkelte handleplaner med henblik på at vurdere, hvad der er muligt at gennemføre ud fra nuværende ressourcer. Ejendomscenteret bistår med at implementere valgte initiativer i driften.


Af Jonas Ring Madsen og Morten Scheelsbeck


Flere artikler

Hastighedskontrol ved skole – Karlslunde Landevej, Karlslunde

14-10-2021
Fra kl. 12:30 og to timer frem havde færdselspolitiet taget opstilling med et lasermålerudstyr ud for en skole, så hastigheden på de trafikanter, der passerede skolen, kunne kontrolleres.

Konservative vil nedsætte konkret støjudvalg i Solrød Kommune

14-10-2021
Arbejdet med at minimere støjen fra Køge Bugt-motorvejen bør fokuseres og formaliseres yderligere, og det fortjener mere politisk opmærksomhed og vedholdenhed. Det mener den konservative borgmesterkandidat Jan Færch, der derfor nu stiller forslag om, at byrådet efter valget nedsætter et konkret støjudvalg i kommunen, der skal arbejde videre med de forskellige muligheder.

PARTIFORMAND JAKOB ELLEMANN-JENSEN BESØGER SOLRØD

12-10-2021
I morgen, onsdag den 13. oktober, gæster Venstres formand Jakob Ellemann-
Jensen Solrød

Jubiii – Efterårsferie!

11-10-2021
Kom en tur i Solrød Center i efterårsferien, hvor vi har pyntet op til Halloween og få en (u)hyggelig oplevelse med vores populære børnebillet under åben himmel.

SOLRØD KAN MERE

11-10-2021
Socialdemokratiet har en klar målsætning om at vinde borgmesterposten i Solrød Kommune, og tirsdag den 5. oktober præsenterede Socialdemokratiet deres valgprogram for 2022 – 2025 under sloganet SOLRØD KAN MERE.

50 års Jubilæum i Solrød Billard Klub

11-10-2021
I Solrød Billardklub kan vi nu, med stor glæde, se frem til, at skulle fejre vores 50 års Jubilæum. I den anledning inviterer vi fredag d. 22. oktober kl. 15:30-18:30
 til reception, og åbent hus, i vores dejlige klublokaler på adressen: 
Solrød Skole, Højagervænget 21, 2680 Solrød Strand.

Pimp dit værelse

11-10-2021
Gør dit værelse Instagram-klar med skønne DIY-projekter, der både pynter på væggene og i dit feed.

Livestream - Yngre med årene

11-10-2021
Professor Bente Klarlund Pedersen fortæller om hvordan forskning viser at ikke bare din livsstil, men også livsindstilling - er med til, i et vist omfang - at bestemme om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig.

Det nye arrangementsprogram er landet!

11-10-2021
Det nye arrangementsprogram er kommet fra trykken - og vi glæder os til at dele det med dig.

Foredrag om skam i Solrød Center

11-10-2021
LAP Køge og Omegn afholder et foredrag om emnet skam
, tirsdag den 16. november fra klokken 13.30 til 15.45 i I Aktivitet- og Frivilligcenteret.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online