Konservative åbner for livesending af byrådsmøder

15. marts 2021

Der er behov for at undersøge muligheden for, at interesserede borgere kan følge direkte med i byrådsmøderne i Solrød Kommune hjemme fra computeren. Det mener Det Konservative Folkeparti, der nu vil have kigget nærmere på de forskellige løsninger.

Tidligere har byrådet debatteret løsningen med det såkaldte Byråds-TV, som er en relativt dyr løsning. Men det seneste års corona-nedlukning har også åbnet for flere andre muligheder, som Det Konservative Folkeparti altså nu vil have undersøgt.

Sundt for borgerinddragelsen
I dag er det muligt at dukke fysisk op til byrådsmøderne, hvilket ret få dog benytter sig af, men hvis det står til de lokale konservative, skal det undersøges, om det ikke også er muligt at lave en - ikke for dyr - løsning, hvor byrådsmøderne transmitteres via nettet.


Foto: Unsplash

“Jeg tænker særligt på vores lidt ældre medborgere, som godt kunne være interesserede i at se, hvad der sker på byrådsmøderne. For dem vil det være en stor fordel, at de kan følge med hjemmefra, og blandt andet for deres skyld bør vi undersøge de forskellige muligheder,” siger Jan Færch, der er konservativt byrådsmedlem og partiets borgmesterkandidat til kommunalvalget til november, og afslutter:

“Og så tyder det da også på at interessen fra borgerne i at deltage digitalt er steget her under coronakrisen. Så vi er nu åbne for, at flere kan få lettere adgang til at følge direkte med i byrådsmøderne.”

Corona-situationen ‘har vist vejen’
For det andet konservative byrådsmedlem, Morten Scheelsbeck, tæller det netop som et vægtigt argument, at onlinemøder er blevet en meget mere almindelig mødeform på grund af coronapandemien:

“Corona-situationen har så at sige ‘vist vejen’ og i høj grad vænnet os til, at møder også kan tages virtuelt. Det har betydet, at flere og flere møder holdes foran skærmen, og det betyder også, at der er kommet flere gode løsninger på markedet. Vi har ikke lagt os fast på noget endnu, men vi vil gerne have det undersøgt,” siger Morten Scheelsbeck og afslutter:

“Flere steder i landet er byrådsmøder på det seneste blevet vist virtuelt på eksempelvis Microsoft Teams, og det kunne jo være en løsning i den stil, man kan forestille sig, vi kunne fortsætte med, når landet en dag åbner igen. Omkring 60 borgere deltog i det seneste borgermøde, og det viser for os, at interessen er tilstede.”

De lokale konservative vil på det først kommende byrådsmøde foreslå, at det undersøges nærmere, hvad der er af konkrete muligheder - og selvfølgelig, hvad de koster - før der tages endeligt stilling til, hvad der i givet fald er det rigtige.

Konservative i Solrød


Flere artikler

Årets bedste nyhed – Cirkus Baldoni kører atter på de danske landeveje og vi glæder os

13-05-2021
20. års jubilæums show. Det for vildt! Cirkus Baldoni gæster traditionen tro Jersie Strand, Havdrup og Mosede Fort. Den 26/5 kl. 17.00 gæster de Jersie Strand, teltet rejses på Parkvej, overfor Aldi. Den 27/5 kl. 17.00 gæster de Havdrup, teltet rejses ved Hallen. Den 5+6/6 begge dage kl. 15.00 gæster de Mosede Fort, Teltet rejses på Mosede Strandvej 87.

Luksuspølser, Champagne og Grassolin i Solrød Center

13-05-2021
Grassolin spiller bonderøven ud af bukserne, når de leverer Gasolins sange i råsvingende ‘folk-udgaver´ lørdag 26. juni kl. 11–14 i Solrød Center.

Superhelte på stribe

13-05-2021
Jeg indrømmer det – jeg æder alt der har med superhelte at gøre råt. Jeg ELSKER det. Om det er Marvel, DC eller et tredje mere ukendt univers, er jeg solgt.

Bliv fantasy-forfatter med UngSolrød

10-05-2021
Bliver du også draget af de fantastiske verdener og karakterer i tidens fantasy, både i bøger og tv-serier? På holdet fantasyforfatter hjælper vi hinanden med at skrive fantastisk, designe karakterer og udvikle det der hedder plot.

Ny interviewbog om spædbarnsdød

10-05-2021
I min bog, ´Da mit barn fløj til Himmels´, har jeg interviewet 20 forældre, om tabet af deres barn under graviditeten, i forbindelse med fødslen eller umiddelbart efter fødslen. De fortæller hver deres personlige historie, med vægt på det, der har gjort mest indtryk på dem.

Livet med en alkoholisk far - og sorgen ved tabet

10-05-2021
Marie Brixtofte fortæller om, hvordan det var at vokse op med en far, der drikker.

Nu kan du komme i kulturhuset igen

10-05-2021
Vi åbner nemlig for selvbetjening mellem 08-10. Du skal fortsat vise Coronapas.

SUPER GODT ARBEJDE AF VORES SKOLER

06-05-2021
Det går godt på Solrød kommunes 3 folkeskoler – Havdrup skole, Uglegårdsskolen og Munkekærskolen.

2020 HAR VÆRET ET GODT ÅR

06-05-2021
2020 har været endnu et godt år for Solrød Kommune, hvor der trods coronapandemien har været fokus på fremgang og vækst.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online