Dagtilbuddet Lille Birk skal rykke til nye, renoverede rammer i Havdrup

18. februar 2021

Byrådet har vedtaget en omfattende renovering af den tidligere Lindebo Børnehave i Havdrup, så dagtilbuddet Lille Birk, som er målrettet børn med særlige behov, kan rykke til nye rammer, der er tilpasset børnenes behov.

Solrød Kommunes dagtilbud til børn med særlige behov, Lille Birk, ligger placeret i tilknytning til daginstitutionen Birkebo i Solrød Strand. Allerede i dag kan Lille Birk dog godt bruge ekstra plads, og da der samtidig i fremtiden forventes at være flere børn i kommunen, der har behov for et tilbud som Lille Birk, har byrådet besluttet, at Lille Birk skal rykke til nye rammer.

Den tidligere Lindebo Børnehave i Havdrup, som i dag er rykket til moderne og trygge, nye rammer i den ny opførte daginstitution Eventyrhaven, skal derfor gennemgå en omfattende renovering og tilpasses til, at Lille Birk i fremtiden kan have hjemme der. Det besluttede byrådet på byrådsmødet den 15. februar 2021, og samtidig frigav byrådet 2.350.000 kr. til renoveringen af Lindebo Børnehave.

”Konstellationen med Lille Birk og Birkebo har fungeret rigtig godt, men nu har børn og voksne i Lille Birk brug for noget mere plads, det er derfor en rigtig god løsning, at vi kan flytte Lille Birk over i den tidligere Lindebo Børnehave, som jo allerede er målrettet til børns behov, og tilpasse og opgrader rammerne, så stedet også kommer til at passe rigtig godt til børn med særlige behov,” siger Kim Sunesen, formand for Familie- og uddannelsesudvalget.


Renoveringen af Lindebo Børnehave indeholder bl.a. en udskiftning af gulve og lofter, en renovering af legepladsen og en tilpasning af lokalerne, så de passer bedre til børn med særlige behov fx i forhold til belysning og vægfarver. For at være helt sikre på, at den nye Lille Birk tilpasses børnenes behov bedst muligt, bliver personalet også inddraget i processen, og samtidig er Handicaprådet også blevet hørt.

Den nye placering af Lille Birk i den tidligere Lindebo Børnehave frigiver samtidig institutionsplads i strandområdet, som der er brug for, og så er løsningen endda også sund fornuft rent økonomisk. I budgettet for 2021 var der nemlig allerede afsat penge til etableringen af et nyt tilholdssted til Lille Birk, og løsningen med at renovere Lindebo Børnehave i stedet for at bygge nyt betyder, at kommunen sparer 3.450.000 kr.

”Det giver god mening på alle parametre. Vigtigst af alt skaber vi nogle rigtig gode rammer for vores sårbare børn, vi frigiver plads til flere børn i strandområdet, og samtidig er det en økonomisk fornuftig løsning,” siger Kim Sunesen.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Nyt samarbejde skal øge trygheden i Solrød Kommune

01-03-2021
Solrød Kommune, Midt- og Vestsjællands Politi og Bo Trygt har indgået et partnerskab, der skal være med til at reducere antallet af indbrud, styrke nabofællesskabet og øge trygheden.

Gør noget godt for nærmiljøet og tjen samtidig penge til din forening!

01-03-2021
Igen i år er Solrød Kommune med i kampagnen Ren Natur.

Coronaoverblik: Åbent og lukket i Solrød Kommune

25-02-2021
Her får du et overblik over, hvilke kommunale institutioner og afdelinger, der er lukket for personlig henvendelse pga. corona-restriktioner.

Solrød Rådhus er lukket

25-02-2021
Solrød Rådhus er lukket for personlige henvendelser til og med 5. april 2021 som følge af regeringens nye COVID-19-restriktioner.

Har du spørgsmål vedr. COVID-19 vaccination?

25-02-2021
Du kan finde hjælp til svar på dine spørgsmål på Region Sjællands hjemmeside eller ringe til corona-callcenter på 70204222.

SSP fortsætter det forebyggende arbejde virtuelt

25-02-2021
Selvom eleverne er sendt hjem til virtuel undervisning, fortsætter UngSolrøds SSP det vigtige arbejde med forebyggelse i virtuelle rammer.

Ny og erfaren chef til Børn og Unge Rådgivningen

25-02-2021
Cand. jur. Helle Østergaard Stisen er ny chef for Børn og Unge Rådgivningen i Solrød Kommune.

Solrød Kommune havde den laveste ledighed i regionen ved årsskiftet

22-02-2021
Erhvervslivet i Solrød Kommune har fremgang i etablering af nye virksomheder, samtidig med at ledigheden er den laveste i hele Region Sjælland. Det viser en ny rapport udarbejdet af Erhvervshus Sjælland.

Sådan besøger du en beboer på Christians Have

18-02-2021
De midlertidige besøgsrestriktioner på Plejecenter Christians Have er ophævet. På rehabiliteringsafsnittet er det fortsat kun den nærmeste pårørende, der kan besøge.

Delvist urenset spildevand i Køge Bugt

18-02-2021
KLAR Forsyning har pga. driftsforstyrrelse på Solrød Renseanlæg været nødt til at lukke delvist urenset spildevand ud i Køge Bugt.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online