Udvalg deler 400.000 kr. ud til at gøre Solrød Kommune endnu skønnere

11. februar 2021

Forskønnelse af fællesarealer, skovrejsning og legepladser – der mangler ikke projekter til Solrød Kommunes forskønnelsespulje, som mange ansøgere i år gerne vil anvende til at fremme naturen og biodiversiteten i kommunen.

Skøn, skønnere, skønnest – Økonomi-, teknik- og miljøudvalget har på februar måneds udvalgsmøde fordelt ca. 400.000 kr. fra Solrød Kommunes forskønnelsespulje, og der har været rift om pengene, som i alt er gået til otte forskellige projekter fordelt ud over kommunen.

Det er særligt projekter med fokus på biodiversitet og naturen, som i år har borgernes interesse. I Kr. Skensved vil landsbylauget således omdanne et kommunalt græsareal ved siden af gadekæret til en eng fyldt med vilde planter til glæde for biodiversiteten, og også Grundejerforeningen Klosterparken vil højne biodiversiteten på grundejerforeningens fællesarealer ved at plante nye buske og stauder og lægge løg i græsset.


Samtidig fortsætter Havdrup Menighedsråd det store projekt om et rekreativt område med masser af plads til biodiversitet ved Havdrup Kirke, som menighedsrådet også fik støtte til i 2020, og i år vil menighedsrådet bl.a. anlægge en græssti og en barjordstribe.

Hos AB Strandgården II er der også fokus på naturen, og boligforeningen har fået tilskud til at etablere en fælles terrasse i tilknytning til foreningens legeplads, hvor foreningen vil plante sommerfuglebuske og lave insekthoteller, og mellem Åmarken 4 og 6 får en borger tilskud til at rejse 1,8 ha skov.  

I Gl. Havdrup vil landsbylauget bruge puljemidlerne til at højne værdien af landsbyens fællesareal ved mindestenen ved at lave et overdækket samlingssted i tilknytning til petanquebanen og legepladsen, imens DOK Administration får hjælp til at fjerne et gammelt legetårn og etablere et nyt, multifunktionelt legetårn.

Sidst, men ikke mindst, får Grundejerforeningen Trylleskov Ø tilskud til at opføre en lille legeplads med rutchebane med faldunderlag, trampolin og små buske og træer.

”Det tydeligt for mig, at byrådet tog en rigtig god beslutning, da vi tilbage i 2018 oprettede forskønnelsespuljen. Det er en fornøjelse at læse de mange gode projekter, som engagerede borgere og foreninger melder ind med, samt ikke mindst at opleve implementeringen af de mange forskellige projekter rundt omkring i kommunen. Formålet med forskønnelsespuljen er netop at skabe forskønnelse af grønne områder og gøre Solrød Kommune smukkere til glæde og gavn for borgerne. Forskønnelsespuljen er et af de mange konkrete tiltag, hvor vi arbejder for at realisere byrådets vision om, at Solrød Kommune skal være det bedste sted at leve og bo,” siger formand for Økonomi-, teknik- og miljøudvalget og borgmester Niels Hörup.

Midlerne i forskønnelsespuljen stammer fra salget af HMN Naturgas, som byrådet i 2018 besluttede skal indgå i en pulje til forskønnelse af Solrød Kommunes grønne områder, legepladser og fællesarealer. Puljen, der løber i 10 år, er på lidt over 400.000 kr. årligt, og der blev første gang delt penge ud fra puljen i 2019.  Puljen finansierer maksimalt 80 procent af et ansøgt projekt – de resterende udgifter kan være finansieret af ansøger eller af frivillig arbejdskraft.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Etablering af fjernvarme fra Solrød Biogas til Havdrup

04-03-2021
I perioden fra 8. marts 2021 til og med den 7. maj 2021 udfører Solrød Fjernvarme anlægsarbejde i Havdrup.

Find et testcenter nær dig

04-03-2021
Få overblik over testcentre i hele Danmark med et nyt kort, der viser åbningstider, adresse og om det er PCR-test eller kviktest.

Tag godt imod de nye beboere i Trylleskoven

04-03-2021
Glæd jer til at se de to fine shetlandsponyer, der i går blev sat ud i en af foldene syd for Trylleskoven.

Udendørs fritidsaktiviteter kan åbne - de fleste græsbaner er fortsat lukkede

04-03-2021
Fra mandag den 1. marts har er det igen tilladt at mødes op til 25 personer i forenignsregi.

Færdsel på isen

04-03-2021
I perioder med meget frost bliver isen målt på udvalgte søer for at undersøge, om den kan bære.

Click & collect på Solrød Bibliotek

04-03-2021
Hent reserveringer 5 dage om ugen.

Ny forpagter til iskioskerne ved Solrøds smukke strand

04-03-2021
Går du med en lille drøm om at drive dit eget sted? Så er der en alletiders mulighed lige nu - og endda med den perfekte udsigt.

Fortæl os hvordan du har det

04-03-2021
Er du blandt de 2.000 tilfældige Solrødborgere, der har modtaget spørgeskemaet ''''Hvordan har du det?", så har vi brug for dit svar.

LED-lys skal øge sikkerheden for bløde trafikanter

04-03-2021
Solrød Kommune har indgået et samarbejde med OPEKA om at afprøve et nyt system, der skal skabe rammerne for endnu højere trafiksikkerhed og tryghed ved rundkørslen Cementvej-Solrød Strandvej.

Nyt samarbejde skal øge trygheden i Solrød Kommune

01-03-2021
Solrød Kommune, Midt- og Vestsjællands Politi og Bo Trygt har indgået et partnerskab, der skal være med til at reducere antallet af indbrud, styrke nabofællesskabet og øge trygheden.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online