Nyt tiltag mod indbrud ser dagens lys i Solrød

4. februar 2021

Solrød Strands Grundejerforening opruster i kampen mod indbrud og er netop nu ude med en ny og forbedret ordning til alle foreningens medlemmer.

Siden 2011 har Grundejerforeningen SSG tilbudt medlemmerne en frivillig kollektiv vagtordning, som har været med til at nedsætte mængden af indbrud i strandområdet, når man sammenligner med andre tilsvarende områder i Sydkystområdet. Ordning har i dag godt 700 medlemmer, og man har nu indgået en ny og forbedret aftale med et nyt vagtfirma.

Om årsagen hertil fortæller næstformand i Grundejerforeningen Bjørn-Erik Jørgensen:
”Bestyrelsen for SSG har mistet tilliden til den tidligere operatør, og derfor har vi opsagt den gamle aftale til ophør 31. december 2020. Bestyrelsen har indgået en ny aftale med et af landets største vagtselskaber Securitas, som startede den 1. januar 2021.

Det giver os en masse nye fordele, og derfor bør der ikke være så meget at betænke sig på, hvis man vil opnå en ekstra sikkerhed mod indbrud i sin bolig”, fastslår Bjørn-Erik Jørgensen.

Alle nuværende medlemmer af vagtordningen har nu i deres brevkasse modtaget et klistermærke med logo og teksten Securitas Områdevagt. Dette klistermærke bedes monteret på brevkassen.

I de nye sikkerhedstiltag vil der være er ét kørende tilsyn i døgnet på alle veje med mindst 5 tilmeldte medlemmer, og til forskel fra tidligere dokumenteres hver kørsel på disse veje ved scanning af en stregkode langt nede på vejen. Det daglige tilsyn lægges morgen, middag, aften eller nat – og altid på skiftende tidspunkter. Er man mindre end 5 tilmeldte på en vej, vil der være tale om ét ugentligt tilsyn.

At det nytter, blev bevist mandag den 18. januar. Klokken 00:33 antastede vægteren to mørkklædte og tildækkede mænd på Gl. Køgevej ved Hellevej og Tangvej. De bad ham skride, men han blev i området, hvorefter de forlod stedet. Umiddelbart efter opdagede han en opbrudt Porsche på en nærliggende vej. Han tilkaldte politiet, der vækkede bilens ejer. Ejeren skriver følgende til SSG:

”Instrumentbordet i bilen var skilt ad, så tyvenes hensigt var at stjæle bilen - og det fik vagten stoppet. Vagten var så venlig at blive, efter politiet var gået, og holde vagt ved bilen, indtil SOS Dansk Autohjælp kom og hentede den på et fejeblad. Stor ros til Securitas, politiet og SOS Dansk Autohjælp.
Vi er meget tilfredse med den nye ordning.”

Der er også oprettet et særligt ”Solrødnummer” med tilhørende kodeord, som kan bruges til telefonisk tilkald af en sikkerhedsvagt. Desuden vil der også være mulighed for at tilkoble sin egen alarm til Securitas’ kontrolcentral efter nærmere aftale med boligens nuværende alarminstallatør.

For blot 40 kr. om måneden er det nu muligt at sikre sin bolig ekstra godt mod indbrud og hærværk, og samtidig opnå en tryghed i hverdagen. Vagtordningen dækker hele strandområdet i Solrød, så man behøver ikke være medlem i Solrød Strands

Grundejerforening for at være med i vagtordningen. Læs mere om de mange fordelesamt tilmelding på www.ssgsolrod.dk



Flere artikler

Konservative støtter ikke et nyt rådhus til over 200 millioner

01-03-2021
Det er totalt og aldeles forkert, når det påstås, at Det Konservative Folkeparti har besluttet at støtte opførslen af et stort nyt rådhus til over 200 millioner kroner. Det passer simpelthen ikke, og det bliver ikke sandt af at blive gentaget.

Genåbning - Solrød Center

01-03-2021
Fra 1. marts er det muligt for detailhandlen, som ligger på strøg under åben himmel, at åbne op igen.

Skal vi finde os i magtkulturen i kommunen?

01-03-2021
Det er ikke Færch! Der er noget rivende galt i kommunen, når man som borger bliver tvunget til at rive sit skur ned, fordi det står to cm for tæt på skellet.

BORGERNES HUS - HVAD ER OP OG NED?

01-03-2021
IDEEN – DER SKAL UNDERSØGES - HANDLER OM AT SKABE BEDRE FACILITETER FOR FORENINGS- OG KULTURLIVET, UDVIKLING AF BYMIDTEN I STRANDOMRÅDET, MERE PLADS TIL DET STIGENDE ANTAL ÆLDRE I AKTIVITETS- OG FRIVILLIGCENTRET, SAMLE OG FORBEDRE RÅDHUSFACILITETER OG SKABE BOLIGER TIL MENNESKER I ALLE ALDRE PÅ DEN NUVÆRENDE RÅDHUSGRUND.

NÆRVÆR OG TRIVSEL I HJEMMEPLEJEN

01-03-2021
Kommunen har i samarbejde med konsulentfirmaet Conopor, arbejdet målrettet gennem hele 2020 med projekt nærvær og trivsel i Den kommunale Hjemmepleje, finansieret af såvel puljemidler fra STAR som kommunalt afsatte puljemidler.

TILSKUD TIL NYT KLUBHUS TIL SOLRØD FC

01-03-2021
ET ENIGT BYRÅD HAR MED BEVILLING AF ET BETINGET ANLÆGSTILSKUD PÅ 850.000 KR. GJORT SIT TIL, AT SOLRØD FODBOLD CLUB KAN REALISERE DERES ØNSKE OM EGET PERMANENT KLUBHUS.

Click & collect: Udlevering af reserveringer

01-03-2021
5 gange ugentlig kan du hente opfyldte reserveringer i lukkeperioden.

Ny eventyrlig slægtsroman fra Charlotte Weitze

01-03-2021
Rosarium er en vildtvoksende slægtsroman om en ung pige, som slår rod i skoven, et kloster fuld af nonner, der lever af lysnæring, og en botaniker på jagt efter en rose med usædvanlige egenskaber. Charlotte Weitze er tilbage med en smuk slægtsfortælling, der trækker inspiration fra folkefortællinger, det eventyrlige og naturen.

Nu er de digitale magasiner på eReolen Global

01-03-2021
Fremover vil du skulle bruge hjemmesiden www.ereolenglobal.dk eller appen Libby, hvis du vil læse digitale magasiner som tidligere fandtes på RB Digital.

Brunch og foredrag med Per Pallesen

01-03-2021
er landskendt som den opblæste tjener Boldt fra Matador eller som Mathiesen med blotterkittel og hinkestensbriller og udødelige ydtryk som "osse li´ på en studs" og "what do you have in your tæjsk today".


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online