Morten Scheelsbeck gør comeback I byrådet

1. februar 2021

Den 1. marts er den konservative Morten Scheelsbeck tilbage i byrådet i Solrød Kommune, fordi Hans Odder trækker sig og stopper sin lokalpolitiske karriere efter 12 år. Scheelsbeck bliver byrådsmedlem og desuden fast medlem af Familie- og Uddannelsesudvalget, som han også tidligere har siddet i frem til seneste valg.

“Jeg glæder mig enormt meget til at tage endnu en tørn i byrådet. Jeg har jo prøvet det i fire år tidligere, så jeg ved, hvad jeg går ind til. Det er sjovt og spændende, og Det Konservative Folkeparti er jo et parti på vej frem, og vi oplever både en stigende interesse og flere medlemmer, og det er fedt at være en del af,” siger Morten Scheelsbeck, der også er opstillet til byrådsvalget til november på den konservative liste.

Stort fokus på børn, unge og familiepolitik
Morten Scheelsbeck er 38 år og har boet i Solrød Kommune i 10 år. Han er uddannet journalist og arbejder til dagligt med medierådgivning for en række danske virksomheder og organisationer. Og så har han tre børn på 2, 4 og 7 år, og de vil være blandt hans primære drivkræfter i det politiske arbejde, fortæller han:

“Mit politiske fokus vil helt klart og helt logisk være på dagtilbuds- og skoleområdet, fordi jeg selv har børn i både dagpleje, børnehave og folkeskole her i byen og derfor kender området ‘indefra’. Jeg går meget kort sagt ind for frihed og ansvar til de enkelte institutioner, kortere skoledage, så børnene har tid til sport og leg, og generelt fokus på forældreinddragelse.”



En klassisk, borgerlig familiefar
Selvom det primært er familiepolitikken, der driver det nye konservative byrådsmedlem, lover han, at der også vil være rigelig tid og plads til andre politiske områder:

“Jeg er vel dybest set ‘blot’ en helt klassisk, borgerlig familiefar fra forstaden. Jeg er tilhænger af lov og orden, lavere skatter på bolig og arbejde, bedre kultur- og fritidsmuligheder, virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og lokale arbejdspladser og generelt mest mulig frihed og ansvar til og inddragelse af Solrød-borgerne selv.”

Scheelsbeck vil fra 1. marts udgøre den konservative gruppe i byrådet sammen med Jan Færch, som partiet har valgt som borgmesterkandidat og ny gruppeformand.

Konservative Solrød


Flere artikler

Debatten om kommunekassen og Erhvervskilen og Green Hills

19-04-2021
I sommeren 2019 rasede debatten om byggemodningen af Erhvervskilen og Green Hills ville koste kommunekassen mindst 50 mio kr.

Ramasjang Redder Frøerne - Vil du være med?

19-04-2021
Ramasjang og DR har sat sig for at redde en gruppe dyr i Danmark – nemlig frøerne. Det kan dig og din familie også være med til i den kommende tid, hvor der både er TV, læringsmateriale og liveevents om frøer.

Online foredrag om psykisk sygdom

19-04-2021
Solrød Bibliotek og Kulturhus inviterer dig til online foredrag med overlæge og ph.d Bjørn H. Ebdrup fra Psykiatrisk Center Glostrup.

Læsestof til en god Ramadan

15-04-2021
Ramadanen fejres i år mellem den 13. april og den 12. maj. Det marker vi med en liste over bøger for både børn og voksne. God Ramadan!

Aflever inden 6. maj og undgå gebyrer

15-04-2021
Vi begynder at tilskrive gebyrer igen den 6. maj. Det vil sige, at du skal aflevere inden 6. maj for at undgå gebyrer og bøder. Du kan allerede nu aflevere i vores click & collect-tider eller postkasserne.

Kommunens største handelsstandsforening inviterede på borgmester-kaffe

15-04-2021
Både coronakrisen, digitalisering og nethandel var blandt samtaleemnerne, da borgmester Niels Hörup besøgte Solrød Centerforening som en del af kommunens virksomhedsindsats.

Grøn melder klar til sommer med fællesskab og livemusik – og dobbelt så mange koncertdage

15-04-2021
Publikum kan godt begynde at glæde sig: Til sommer står den nemlig på fest, fællesskab og livemusik i absolut topklasse, når danskerne inviteres med til hele 16 gange Grøn Koncert rundt om i landet. Tuborg og Muskelsvindfonden er klar med en ambitiøs plan for en ansvarlig afvikling af sommerens koncerter. Dette vil bl.a. betyde, at publikum bliver inddelt i sektioner på koncertpladserne, der kan skaleres op og ned efter myndighedernes anbefalinger.

Feriehjælp: Dansk Folkehjælp forventer at sætte trist rekord

15-04-2021
I 2020 modtog Dansk Folkehjælp ansøgning om feriehjælp fra 5.765 børnefamilier, hvilket udgjorde en stigning på 50% i forhold til 2019. Frem til den 30. april kan fattige danskere igen søge om Feriehjælp hos organisationen, og generelsekretær Klaus Nørlem spår, at antallet af ansøgere igen i år vil sætte en trist rekord. Det skyldes primært Corona-krisen – der har ramt den fattigste del af befolkningen hårdt.

Bliver det nye biogasanlæg bygget på et naturbeskyttet § 3-område?

12-04-2021
I forbindelse med det kommende biogasbyggeri i Solrød har kommunen undladt at undersøge byggearealets naturstatus som helt særligt § 3 naturbeskyttet område. Foreningen Bevar Naturen i Solrød har derfor indklaget Solrød Kommunes miljøgodkendelse af Solrød Bioenergi ApS til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Filmaften i Karlslunde Sognegård

12-04-2021
Alle er velkommen til filmaften i Karlslunde Sognegård. Vi ser filmen "Gravity" tirsdag d. 27. april, Kl. 19:00 til kl. 21:45.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online