Lagkagehuset i Solrød indgår samarbejde med Too Good To Go

25. januar 2021

Danmarks største bager, Lagkagehuset, har indgået en aftale med Too Good To Go, som bekæmper madspild via en app, som forbinder producenter og forhandlere med forbrugere med henblik på salg af overskudsvarer.

De seneste uger har Lagkagehuset testet salg af lykkeposer med overskydende bagværk via madspildsappen Too Good To Go i syv udvalgte forretninger. Testperioden har vist sig at være så stor en succes, at Lagkagehuset nu permanent bliver tilknyttet Too Good To Go-app’en og ruller konceptet ud i hele Danmark.

Dermed er Lagkagehuset på Solrød Strandvej 66 nu også med i den populære ordning.


“Vi har i flere år haft et betydeligt fokus på at undgå madspild. Vi arbejder konstant på at blive mere præcise i at møde vores kunders efterspørgsel, så vi også har det rette udvalg af brød og kager til de kunder, som kommer sidst på dagen. Vi bager frisk brød og laver kager hver dag, og derfor har vi naturligt produkter tilovers, når vi lukker. Vi har en ambition om at sikre, at disse produkter ikke går til spilde, og vi genanvender blandt andet overskudsprodukter til fremstilling af romkugler, træstammer og rugbrødschips. Samarbejdet med Too Good To Go er endnu et vigtigt skridt mod at lykkes med den ambition,” siger Jason Cotta, der er CEO hos Lagkagehuset

Samarbejdet med Lagkagehuset har længe stået på ønskesedlen hos Too Good To Go’s danske landechef, Heidi Boye. Dels fordi, der har været ekstremt høj efterspørgsel på Lagkagehuset blandt Too Good To Go’s brugere. Og dels fordi, et samarbejde af den kaliber for alvor kan flytte noget i den samlede madspildsindsats:

“Lagkagehuset er virkelig populært blandt vores brugere, så derfor er jeg selvfølgelig meget glad for, at vi nu kan byde dem velkommen i appen. Der er ingen tvivl om, at vi med dette samarbejde kommer til at sætte et seriøst præg på madspildsudviklingen inden for bagerbranchen. Og det er tiltrængt. Brød og kager udgør cirka tyve procent af det samlede danske madspild, hvilket både er spild af penge og ressourcer og et stort miljøproblem. Vores fornemste opgave er at sørge for, at mad havner i maver i stedet for containere, og det kan samarbejdet med Lagkagehuset i den grad hjælpe os med at indfri,” siger Heidi Boye, landechef for Too Good To Go.

Too Good To Go-udrulningen vil ske i tre etaper. Forretninger med base i Jylland og på Fyn blev koblet på appen i uge 3. Forretninger på Sjælland kommer på i uge 4. Derudover slutter 15 forretninger - primært med base i Meny-supermarkeder - sig til i februar, hvor samarbejdet dermed vil blive landsdækkende.

De deltagende forretninger vil hver udbyde mellem fem og 10 lykkeposer om dagen, og der bliver to varianter at vælge mellem: En blandet pose med bl.a. brød og lidt sødt og en ‘grab’n’go’-pose, der f.eks. kan indeholde sandwiches, pølsehorn og pizza. Begge poser vil koste 39 kr. og indeholde varer for en værdi af ca. 120 kr.

Ud over Lagkagehusets genanvendelse af overskudsprodukter samarbejder bagerkæden med en række velgørende organisationer, som modtager store dele af det bagværk, der er i overskud ved lukketid.

Følgende forretninger i Solrød Kommune er med i Too Good To Go-ordningen:

ALDI, Solrød
Coop365, Solrød
Flowers By Hand, Havdrup
Lagkagehuset, Solrød
LIDL, Solrød
Netto, Møllemarken 14, Havdrup
Netto, Solrød Center 84-86
Netto, Trylleskov Allé 5
Shell / 7-Eleven, Solrød Strand
SuperBrugsen, Havdrup
SuperBrugsen, Solrød Strand

Fakta om madspild:

Det samlede danske madspild løber op i ca. 715.000 ton årligt. Heraf udgør brød og kager cirka 20 procent 

- Mellem 8 og 10 procent af den danske CO2-udledning menes at kunne henføres til madspild

- I følge FN’s verdensmål 12.3 skal der ske en halvering af madspildet på forbruger- og detailniveau inden 2030


Flere artikler

Debatten om kommunekassen og Erhvervskilen og Green Hills

19-04-2021
I sommeren 2019 rasede debatten om byggemodningen af Erhvervskilen og Green Hills ville koste kommunekassen mindst 50 mio kr.

Ramasjang Redder Frøerne - Vil du være med?

19-04-2021
Ramasjang og DR har sat sig for at redde en gruppe dyr i Danmark – nemlig frøerne. Det kan dig og din familie også være med til i den kommende tid, hvor der både er TV, læringsmateriale og liveevents om frøer.

Online foredrag om psykisk sygdom

19-04-2021
Solrød Bibliotek og Kulturhus inviterer dig til online foredrag med overlæge og ph.d Bjørn H. Ebdrup fra Psykiatrisk Center Glostrup.

Læsestof til en god Ramadan

15-04-2021
Ramadanen fejres i år mellem den 13. april og den 12. maj. Det marker vi med en liste over bøger for både børn og voksne. God Ramadan!

Aflever inden 6. maj og undgå gebyrer

15-04-2021
Vi begynder at tilskrive gebyrer igen den 6. maj. Det vil sige, at du skal aflevere inden 6. maj for at undgå gebyrer og bøder. Du kan allerede nu aflevere i vores click & collect-tider eller postkasserne.

Kommunens største handelsstandsforening inviterede på borgmester-kaffe

15-04-2021
Både coronakrisen, digitalisering og nethandel var blandt samtaleemnerne, da borgmester Niels Hörup besøgte Solrød Centerforening som en del af kommunens virksomhedsindsats.

Grøn melder klar til sommer med fællesskab og livemusik – og dobbelt så mange koncertdage

15-04-2021
Publikum kan godt begynde at glæde sig: Til sommer står den nemlig på fest, fællesskab og livemusik i absolut topklasse, når danskerne inviteres med til hele 16 gange Grøn Koncert rundt om i landet. Tuborg og Muskelsvindfonden er klar med en ambitiøs plan for en ansvarlig afvikling af sommerens koncerter. Dette vil bl.a. betyde, at publikum bliver inddelt i sektioner på koncertpladserne, der kan skaleres op og ned efter myndighedernes anbefalinger.

Feriehjælp: Dansk Folkehjælp forventer at sætte trist rekord

15-04-2021
I 2020 modtog Dansk Folkehjælp ansøgning om feriehjælp fra 5.765 børnefamilier, hvilket udgjorde en stigning på 50% i forhold til 2019. Frem til den 30. april kan fattige danskere igen søge om Feriehjælp hos organisationen, og generelsekretær Klaus Nørlem spår, at antallet af ansøgere igen i år vil sætte en trist rekord. Det skyldes primært Corona-krisen – der har ramt den fattigste del af befolkningen hårdt.

Bliver det nye biogasanlæg bygget på et naturbeskyttet § 3-område?

12-04-2021
I forbindelse med det kommende biogasbyggeri i Solrød har kommunen undladt at undersøge byggearealets naturstatus som helt særligt § 3 naturbeskyttet område. Foreningen Bevar Naturen i Solrød har derfor indklaget Solrød Kommunes miljøgodkendelse af Solrød Bioenergi ApS til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Filmaften i Karlslunde Sognegård

12-04-2021
Alle er velkommen til filmaften i Karlslunde Sognegård. Vi ser filmen "Gravity" tirsdag d. 27. april, Kl. 19:00 til kl. 21:45.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online