Vaccinationscentre i alle kommuner i Region Sjælland

14. januar 2021

Der kommer vaccinationscentre i alle 17 kommuner i Region Sjælland

Der kommer vaccinationscentre i alle 17 kommuner i Region Sjælland, og pop-up-vaccinationssteder skal blandt andet vaccinere sårbare grupper. Når der begynder at komme mange vacciner til Danmark, vil borgerne i Region Sjælland maksimalt få 20 kilometer til nærmeste vaccinationssted.

Region Sjælland har til dato vaccineret 16.511 borgere, og nu ruster regionen sig til i de kommende uger og måneder at skulle skalere antallet af vaccinationer kraftigt op.

Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, understreger, at hastighed og nærhed for borgerne er altafgørende i vaccineindsatsen mod COVID-19. Regionen mangler blot flere vacciner, så man kan komme videre med en bred vaccination af borgere.

- Der er blevet vaccineret hurtigt og effektivt i Region Sjælland, og vi har haft fuldt fokus på at få vaccinerne hurtigt ud til borgere og frontpersonale i sundhedsvæsenet. Vores medarbejdere har været dygtige til at få maksimal udnyttelse af vaccinerne med minimalt spild. Det er en kæmpe indsats, der er leveret på meget kort tid. Nu tager vi hele den indsats og løfter det op på et endnu højere niveau. Vi er helt klar til at vaccinere tæt på borgerne i takt med, at vaccinerne ankommer, siger Heino Knudsen.

Region Sjælland er på plads med en plan for den videre vaccineindsats, som også sikrer borgerne nærhed, når de skal vaccineres.

Planen udmøntes i tre faser. I første fase, som allerede er sat i værk, etableres pop-up-vaccinationssteder, som blandt andet skal vaccinere sårbare grupper. I anden fase kommer der vaccinecentre i hver af de 17 kommuner i Region Sjælland. Seks af vaccinecentrene vil have meget stor kapacitet. Det forventes at være fysisk på plads fra den 10. februar. Tredje fase er vaccinationen af den brede befolkning.

- Vi har stort fokus på at vaccinere så tæt på borgeren som muligt, og når der i tredje fase begynder at komme mange vacciner til Danmark, skal ingen borgere i regionen have længere end 20 kilometer til et vaccinationssted. På sigt får vi forhåbentligt vacciner, som ikke er helt så komplicerede at transportere. Så vil vi kunne bringe et endnu mere fintmasket vaccinationsnet i spil, hvor for eksempel den praktiserende læge eller apoteket vil kunne vaccinere, siger Heino Knudsen.

Der planlægges efter, at Danmark frem til og med uge 13 modtager godt 1.430.000 doser vacciner. Region Sjælland vil modtage godt 200.000 af disse doser. Alle borgere skal vaccineres to gange, og Region Sjælland går nu i gang med at revaccinere de første, der er blevet vaccineret, da det skal ske mellem 21. og 28. dagen fra første stik.

De sårbare grupper har særlig opmærksomhed i regionens plan for vaccineindsatsen.

- Vores strategi her i regionen sigter også på at beskytte og hjælpe de særligt sårbare. I stedet for at de sårbare borgere skal komme til regionen, kommer vi sammen med kommunerne til de særligt sårbare. I den indsats bliver pop-up-vaccinationssteder et vigtigt redskab, siger Heino Knudsen.

FAKTA

Vaccineindsats i Region Sjælland

Vaccinationsindsatsen bygger på:

  • Hastighed: Regionen anvender vaccinerne hurtigst muligt, når de modtages.
    Borgere der har mest behov: Regionen følger Sundhedsstyrelsens målgruppeinddeling
  • Nærhed: Regionen vaccinerer så tæt på borgeren som muligt.
    Vaccineudnyttelse: Regionen skal bruge alle vacciner, og få mest muligt ud af hver leverance. Der må ikke være spild
  • Sårbare: Regionen skal hjælpe sårbare borgere med at blive vaccineret

Region Sjælland opretter:

  • 17 vaccinationscentre i de 17 kommuner i regionen. Arbejdet med at etablere disse vaccinecentre er sat i gang.
  • 5 mobile enheder som bl.a. understøtter pop-up-vaccinationssteder i hele regionen. Opskaleres i den kommende tid til 10 mobile enheder.

Region Sjælland har i dag kapacitet til at vaccinere 10.000 borgere dagligt, men modtager ikke så mange vacciner. Region Sjælland har vaccineret siden 27. december 2020 og har modtaget vacciner, så man i gennemsnit har kunnet vaccinere 963 borgere pr dag.

Regionen har været gode til at få maksimal udnyttelse af vaccinerne med seks og nogle gange syv doser af hver portion/hætteglas. Til at begynde med var forventningen fem doser pr portion/hætteglas.
Fra 10. februar vil regionen kunne vaccinere 14.000 borgere dagligt.



Flere artikler

Om politiske forslag i et valgår: Er det bare valgflæsk?

02-08-2021
Vi bliver tit mødt af spørgsmål som “Hvorfor har I ikke foreslået det før?" og “Er det ikke bare noget, I foreslår, fordi det er valgår?" Og det er helt retfærdige spørgsmål at stille, og det svarer vi meget gerne på.

Kørekort til 17 årige

02-08-2021
Hvis du skal have kørekort til bil eller motorcykel, skal du også have et lovpligtigt, færdselsrelateret førstehjælpskursus á 8 timers varighed. UngSolrød udbyder et antal kurser alt efter hvor mange der melder sig.

Grafik er også kunst – se selv!

29-07-2021
Udstilling Solrød Bibliotek og Kulturhus i august

LOPPEMARKED i Solrød Landsby

29-07-2021
Vi genoptager traditionen

Sjov Sommer – Sæbe Eventyr Hold A

29-07-2021
Vi skal arbejde med en vegetabilsk, glycerinbaseret sæbebase, hvor du selv blander den duft og farve i, som du bare er vild med.

Til alle Mitfordmordene-fans - der er en ny privatdetektiv i byen!

29-07-2021
Så er den her! Læs Jacqueline Winspears underholdende og populære, historiske spændingsserie om den handlekraftige privatdetektiv Maisie Dobbs i mellemkrigstidens London.

Filmstriben i sommerferien

29-07-2021
Når du har fanget alle krabberne på stranden, læst alle dine feriebøger eller det bare er kedeligt vejr, så er det tid til Filmstriben!

Tag på bonderøvsferie på Greve Museum

26-07-2021
Så er det tid til at finde den indre bonderøv frem

Kom ned i gear - læs en fårebog

26-07-2021
Det lyder måske lidt fjollet, men bøger om at hyrde får giver ro i tankerne og sænker blodtrykket ... Den påstand vover bibliotekar Tania i hvert fald. Uden videnskabelige beviser, bygger Tania sin påstand på egen erfaring med bøgerne ''Fåredagbogen'' af Axel Lindén og ''Fårehyrdens dagbog'' af James Rebanks.

Din hjerne - din personlige dagbog

26-07-2021
Hjernen er vores helt personlige dagbog. Med moderne teknikker som MR-skanning bliver vi bedre og bedre til at se de spor alder, livsstil og sygdom sætter.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online