Borgmester om smittestigning: Gør du, hvad du kan, for at bringe smitten ned?

21. december 2020

Du kan ikke gøre for, at du er smittet, men du kan gøre alt i din magt for at undgå at smitte andre, lyder budskabet fra borgmester Niels Hörup om den alt for høje smitte i Solrød Kommune. Samtidig presser det høje smittetryk også fx kommunens dagtilbud og ældrepleje, og kommunens ældrepleje kan blive ekstra presset af kommende udskrivelser fra hospitalerne.

De seneste smittetal for coronavirus viser, at smitten i Solrød Kommune fortsat er alt, alt for høj. Søndag eftermiddag var der således 130 nye smittede borgere de seneste syv dage, hvilket bringer Solrød Kommune op på en incidens på 559 smittede borgere ud af 100.000. Det får nu borgmester Niels Hörup til at spørge borgerne, om de gør, hvad de kan, for at bringe smitten ned.


”For snart tre uger siden kom jeg med en appel om at hænge i og være ekstra opmærksomme på at overholde de statslige myndigheders corona-restriktioner og anbefalinger. Jeg kan nu konstatere, at det ikke har været nok, og jeg vil derfor gerne understrege, at ansvaret for at bringe smitten ned ligger hos os selv. Du kan ikke gøre for, at du er smittet, men du kan gøre alt i din magt for at undgå at smitte andre. Vi skal hver især kigge indad og spørge os selv: gør jeg, hvad jeg kan, for at bringe smitten ned? Bliver jeg hjemme, hvis jeg har symptomer? Isolerer jeg mig, til jeg har fået mit testsvar? Overholder jeg retningslinjerne?” siger borgmester Niels Hörup.

Den høje smitte både i Solrød og i mange af landets andre kommuner presser også de lokale kommunale dagtilbud og ældrepleje, som er hårdt ramt af testfravær og sygemeldinger.

”Der er ind imellem nogle borgere, der spørger mig: hvad gør kommunen ved den høje smitte? Til det kan jeg med ro i maven svare: vi gør faktisk alt det, vi kan. Hele vejen rundt lige fra pædagoger til social- og sundhedspersonale og administrative medarbejdere har de kommunale medarbejdere lynhurtigt omstillet sig til de mange forskellige retningslinjer, der er kommet i årets løb. Samtidig er det ingen hemmelighed, at vi særligt lige nu flere steder er meget pressede. For når kollegerne pludselig er hjemme for at blive testet eller er syge, og det er umuligt at skaffe vikarer, skal der altså løbes rigtig stærkt af resten. Alligevel er der stadig stor omsorg for både børn og ældre samt et højt serviceniveau, og det vil jeg gerne sige et meget stort tak for. Det er dog langt fra sikkert, at vi kan fortsætte det normale, høje serviceniveau – særligt ikke, hvis smitten bliver ved med at stige,” advarer Niels Hörup.

Situationen omkring det store arbejdspres pga. for få hænder spidser ekstra til op til jul, hvor kommunerne er blevet varslet, at hospitalerne vil udskrive flere syge borgere for at skabe plads på hospitalerne, så det i stedet er kommunerne, der skal tage sig godt af borgerne. Solrød Kommune arbejder lige nu på at skabe plads til udskrevne borgere på kommunes Rehabiliteringsafsnit, men mange vil også skulle plejes i eget hjem.

Samtidig kræver de kommende vaccinationer af beboerne på Plejecenter Christians Have, der formentlig finder sted imellem jul og nytår, også ekstra ressourcer. Og alt i alt kan det presse Solrød Kommune ud i en situation, hvor det kun er de allermest nødvendige opgaver, som medarbejderne på sundheds- og ældreområdet kan tage sig af, idet alle vikarbureauer er låst til sygehusene.    

”Alle ekstra opgaver presser os, fordi situationen i forvejen er presset, men vaccinen er et lys for enden af tunnelen, som vi har set meget frem til, og vi er selvfølgelig både klar og glæder os til, at vi snart kan begynde at vaccinere borgerne på Plejecenter Christians have,” siger Niels Hörup.

Solrød Kommune opfordrer til, at borgerne følger de statslige sundhedsmyndigheders retningslinjer om at holde afstand, spritte grundigt af, vaske hænder, bruge mundbind og holde den sociale kontakt til max ti personer. Samtidig anbefaler Solrød Kommune også, at borgerne downloader myndighedernes Smitte|stop-app, som hjælper myndighederne med smitteopsporing. App’en kan hentes på www.smittestop.dk

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Fransk tv-station besøger Solrød for at lære om COVID-19 vaccinationer

18-01-2021
Danmark er det land i Europa, som er længst fremme med udrulningen af vaccinationsprogrammet, og det fik mandag den franske tv-station TF1 til at besøge Plejecenter Christians Have i Solrød Kommune for at se, hvordan vaccinationen af beboerne finder sted.

Byrådsmødet den 25. januar afholdes digitalt

14-01-2021
Den 25. januar 2021 er det ikke muligt for borgere at møde op til byrådsmødet. Det bliver i stedet for optaget og lagt digitalt på www.solrod.dk.

Se film om ny klimaplan 2020-2030

14-01-2021
Et enigt byråd i Solrød Kommune har i december 2020 godkendt Klimaplan 2020-2030.

Har du spørgsmål vedr. COVID-19 vaccination?

11-01-2021
Du kan finde hjælp til svar på dine spørgsmål på Region Sjællands hjemmeside, da det er regionen, som koordinere vaccinationsindsatsen.

Bliv hjemme og kontakt os inden aftale, hvis du er syg eller har symptomer på COVID-19

07-01-2021
Hvis du har en aftale hos os, og du er syg eller har symptomer på COVID-19, så bliv hjemme og kontakt os telefonisk.

+65-årige Solrødborgere er blandt de næste danskere, der bliver tilbudt vaccine mod COVID-19

07-01-2021
Ca. 200 Solrødborgere har fået tilsendt et brev fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, hvori der står, at de nu kan booke tid til at modtage vaccinen mod COVID-19.

Solrød Rådhus er lukket

04-01-2021
Der er lukket for personlige henvendelser til og med 17. januar 2021.

Forlængelse af skolenedlukning

31-12-2020
Nedlukning af skolerne i Solrød Kommune er nu blevet forlænget til og med den 17. januar 2021. Det betyder, at alle børn møder i skole igen mandag den 18. januar 2021. Forlængelsen sker på baggrund af regeringens seneste udmelding den 29. december 2020, hvor en række landsdækkende coronarestriktioner er blevet forlænget. Nedlukningen af skoler forlænges for at mindske risikoen for eventuelle smittekæder, som kan være dannet i juleferien.

Borgmester Niels Hörups nytårshilsen: 2020 et år som ingen andre

31-12-2020
Her kan du læse borgmester Niels Hörups nytårshilsen 2020.

Million-projekt skal hjælpe sårbare børn og unge tilbage i skole

28-12-2020
Solrød Kommune har fået fondsmidler, der skal hjælpe med at udvikle en solrødsk model, der kan få børn og unge med psykisk mistrivsel og bekymrende skolefravær eller skolevægring, tilbage på rette vej og i skole igen.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online