Spar Nord udvider og åbner ny afdeling i Solrød Strand

12. november 2020

PRESSEMEDDELELSE
Af Anne Sofie Ramstad

Spar Nord udvider sit netværk af lokale banker med en ny bank i Solrød Strand. Banken
bliver Spar Nords tolvte lokale bank på Sjælland og er et udtryk for Spar Nords ambition om en stærkere tilstedeværelse på Sjælland.

Med ambitionen om at styrke sin tilstedeværelse på Sjælland åbner Spar Nord nu sin tolvte afdeling – nærmere bestemt i Solrød Strand. Til at tegne den nye lokale bank har Spar Nord rekrutteret nuværende souschef i Spar Nords privatkundeafdeling i Køge Bugt, Marie-Louise Tinsfeldt (33).


Marie-Louise Tinsfeldt

- Det er med stor tilfredshed, at vi nu kan løfte sløret for åbningen af endnu en ny afdeling på Sjælland. Vi er samtidig godt tilfredse med, at vi er lykkes med at få så stærk en leder som Marie-Louise Tinsfeldt til at stå i spidsen for den nye bank, og at vi allerede nu ser ud til at få samlet et stærkt hold til at bemande Spar Nord Solrød Strand, fortæller direktør for bankområde Køge Bugt Jesper Køster.

Marie-Louise Tinsfeldt bor i omegnen af fem minutter fra Solrød Strand og har været både privatrådgiver og souschef i Spar Nord Køge Bugt. Hun har derfor indgående kendskab til lokalområdet og til Spar Nord som bank, og besidder dermed de rette kompetencer til at skabe de bedste forudsætninger for at sikre borgerne i og omkring Solrød Strand kompetent og personlig rådgivning i mange år frem samtidig med, at afdelingen skal bidrage med at øge bankens markedsandel i byen.

- Solrød Strand er en by i vækst med stort potentiale både på privat- og erhvervsområdet, og med Marie-Louises brede lokalkendskab, sit gåpåmod og stærke lederkompetencer er vi ikke i tvivl om, at hun er den rette kandidat til at gøre Spar Nord til den foretrukne bank og samarbejdspartner i byen, siger Jesper Køster.


Jesper Køster

Selv fortæller Marie-Louise Tinsfeldt om stillingen:
- Jeg er enormt ydmyg og ikke mindst stolt over, at Spar Nord mener, at jeg er den rette kvinde til at stå i spidsen for vores kommende investering i Solrød Strand. Pengeinstitutter begrænser i dag i større og større grad omfanget af deres lokale tilstedeværelse, og det er virkelig fedt at være en del af Spar Nord, som går mod strømmen på den front.

Ifølge Jesper Køster, er Solrød Strand en by i rivende udvikling, hvorfor det er oplagt, at Spar Nord er til stede i byen.

- Selvom flere banker vælger at sammenlægge og lukke sine afdelinger, betyder det ikke, at behovet for fysisk tilgængelighed og fysiske møder er faldet i samme tempo. Vi oplever tværtimod stor efterspørgsel efter en lokal bank, der har fysisk tilstedeværelse, når større beslutninger skal tages som fx hus- og bilkøb eller pensions- og formuerådgivning. Mange kunder har derfor stadig behov for at basere de støre økonomiske beslutninger på et fysisk møde, hvor rådgivernes kendskab til deres kunder og kundens tillid til deres personlige rådgiver er altafgørende, fortæller han og fortsætter:

- I Køge er der 11 banker, i Greve er der syv banker og i Solrød Strand er der på nuværende tidspunkt kun én bank. Vi synes derfor, at borgerne i Solrød Strand og omegn skal have en bank, der kan tilbyde det bedste af to verdener – den lokale og den nationale. Vi vil allerhelst være tæt på. Både når vi rådgiver vores kunder, og når vi støtter lokale initiativer og projekter.

At kunne tilbyde sine kunder det bedste af to verdener og engagere sig i lokalsamfundet er noget af det, som Marie-Louise Tinsfeldt ser frem til, når hun skal stå i spidsen for den nye afdeling i Solrød Strand.
- Vi glæder os til at gøre Spar Nord endnu mere synlig – ikke mindst i foreningslivet, hvor vi allerede i dag er godt repræsenteret samt overfor vores nye og kommende samarbejdspartnere.

Jeg er så klar til at trække i arbejdstøjet sammen med det kommende hold af rådgivere. Vi vil vise Solrød Strand, at vi er en professionel og nærværende finansiel sparringspartner med højt til loftet samtidig med, at vi gør en aktiv forskel for lokalsamfundet.

Spar Nord Solrød Strand vil få tilknytning til bankområde Køge Bugt under ledelse af direktør Jesper Køster. Afdelingen forventer at kunne slå dørene op i sine fysiske lokaler i andet kvartal 2021. Indtil da vil medarbejderne i Spar Nord Solrød Strand have sin daglige gang på Søndre Alle i Køge.



Flere artikler

BEDRE OG FLERE IDRÆTSFACILITETER

26-11-2020
VENSTRE HAR EN AMBITION OM AT FORBEDRE OG UDBYGGE IDRÆTSFACILITETERNE I SOLRØD KOMMUNE. FOR AT TAGE TEMPERATUREN HAR JEG KIGGET LIDT PÅ TALLENE FOR AT SE, HVAD DER ER GJORT DE SENESTE ÅR, OG HVAD DER ER PLANLAGT TIL AT SKE DE KOMMENDE ÅR.

VIRTUELT ÅBENT HUS 2021

26-11-2020
Solrød Gymnasium holder VIRTUELT Åbent Hus onsdag den 20.1.2021. Vi sørger for at sikre, at du som uddannelsessøgende får samme grundige oplevelse af skolen, som andre unge har fået før dig gennem årene. For dit vedkommende slipper du for at køre ud i vinterkulden. For vores vedkommende står vi klar på skolen til at vise dig alt virtuelt via links.

Julemusik og julegodter i Solrød Center

26-11-2020
I december hygger vi ned kendte juletoner fra trioen De Bøjede Søm. I år har de en nissepige med på udvalgte dage, som deler godteposer ud til børnene.

Smitte på Uglegårdskolen i Solrød

23-11-2020
Desværre er der registreret et større antal smittede blandt elever og lærer på Uglegårdskolen, hvilket har resulteret i, at hele skolen er lukket ned i denne uge (48).

Juleworkshop med peberkagehuse

23-11-2020
Vi skruer op for julehyggen og inviterer børnefamilier til en kreativ formiddag, hvor vi bygger peberkagehuse af gamle mælkekartoner.

Kan du lide kunst?

23-11-2020
Se dig omkring i din egen by. Der er meget mere god kunst, end du tror i Solrød.

Anbefaling: Oplyst af Tara Westover

23-11-2020
Fabelagtig og opslugende selvbiografisk roman om Tara, som mod alles odds kommer på college efter en opvækst i en fattig mormon-familie i Idahos bjerge.

OK Benzin støtter Solrød Ballroom

19-11-2020
Solrød Ballroom har indgået en sponsoraftale med OK.

Mød Rotary i Solrød Center

19-11-2020
Traditionen tro får Solrød Center besøg af områdets lokale Rotary Club, som sælger glühwein, juledekorationer, æbleskiver og andre julegodter i julehuset ved rund Scene.

Få en tur i hestevognen

19-11-2020
Jul i Solrød Center er lige med hygge for hele familien! Kom f.eks. og få en gratis tur i hestevognen, som kører igennem centergaden.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online