Muligheder for fodbold den kommende tid

26. oktober 2020

De nye restriktioner, der gælder fra mandag den 26. oktober, ændrer muligheden for at spille fodbold for alle andre end børn og unge. Her kan I læse om, hvordan I kan forholde jer til aktiviteter for jeres voksne medlemmer.

I DBU følger vi naturligvis myndighedernes retningslinjer og tiltag i kampen mod de stigende smittetal. Vi fortsætter med at rådgive vores klubber til at fastholde fællesskaberne med respekt for de nye regler og retningslinjer, som nu særligt påvirker de voksne medlemmer over 21 år. 

Fra mandag den 26. oktober sænkes forsamlingsforbuddet fra 50 til 10 personer, hvilket foreløbigt gælder til og med den 22. november 2020. Det skærpede forsamlingsforbud giver, som udmeldt af lokalunionerne 23. oktober, ikke mulighed for at afvikle kampe for aldersgrupperne senior og opefter fra den 26. oktober.


Der kan dog stadig holdes gang i fællesskabet omkring seniorfodbolden gennem træning i små grupper. Her skal I være opmærksomme på at overholde følgende retningslinjer (Vi afventer også Solrød Kommunes retningslinjer):

  • Der må trænes i grupper af maksimum 10 personer (inkl. træner)

  • Der må ikke skiftes ud i grupperne undervejs i træningen

  • Forskellige grupper må på intet tidspunkt blande sig med hinanden under træningen

  • Hver gruppe skal træne i sin egen ”zone” (en zone kan fx være en tydeligt opmærket 5-mandsbane)

  • Anlægget skal derfor inddeles i klart adskilte zoner (min. to meter imellem hver bane)

  • Til afmærkning kan anvendes kegler, toppe, snor, kridt eller anden tydelig markering, som klart afgrænser banen/zonen.
    Hvis der er flere grupper af maksimalt 10 personer til stede på det samme idrætsanlæg, skal man sikre, at der er tilstrækkelig afstand mellem grupperne, så de ikke udgør én samlet gruppe. Grupperne må ikke have noget med hinanden at gøre. Det skal være fuldt adskilte træninger.

  • Der må ikke opholde sig personer i rummet mellem banerne eller andre steder rundt om banerne. Der må derfor ikke være tilskuere rundt om banen, da anlægget så kan opfattes som et stort område med for mange mennesker forsamlet.

 

Børn og unges fodboldaktiviteter kan fortsætte som nu
Børn og unge under 21 år har fået en dispensation fra forsamlingsforbuddet, når det gælder foreningslivet, så de fortsat må være 50 forsamlet (inkl. træner). Derfor følger fodboldaktiviteter for børn og unge under 21 år de nuværende retningslinjer og kan også fortsætte med at spille kampe og stævner som planlagt.

Derudover gælder muligheden for op til 500 siddende tilskuere til kampe og stævner for børn og unge fortsat, hvis man overholder de tilhørende restriktioner.

Indendørs aktiviteter
Ift. retningslinjerne for indendørs fodboldaktiviteter kan der læses om disse, når protokollen for Fodboldens Corona-regler er opdateret. I den opdaterede protokol vil det være uddybet, hvordan I skal forholde jer fx til kravet om mundbind i forbindelse med indendørs fodbold og futsal efter den 29/10.

Vær dog opmærksom på, at der fra den 29. oktober og fire uger frem er indført krav om mundbind, når man står op, på alle offentligt tilgængelige steder, indendørs. Dette gælder også jeres offentligt tilgængelige lokaler i klubhuse eller lignende.

Protokollen for Fodboldens Corona-regler opdateres i uge 44
Pt. afventer vi de mere specifikke retningslinjer fra Kulturministeriet, som vi forventer at modtage i starten af uge 44. Så snart vi har dem, og DIF har justeret deres retningslinjer for idrætten, kan vi endelig opdatere protokollen for Fodboldens Corona-regler. Indtil da kan I forholde jer til ovenstående for de voksne samt de nuværende gældende retningslinjer for børnene og de unge.

Kilde: Havdrup Fodbold


Flere artikler

1/2 pris efter nytår

03-12-2020
Grundet Covid-19 restriktioner har vi lukket for tilmelding til størstedelen af vores voksenhold. Til gengæld sætter vi priserne ned efter nytår, og håber på at kunne åbne igen.

SSB var i år bredt repræsenteret ved de individuelle sjællandsmesterskaber

03-12-2020
Mesterskaberne blev spillet i forskellige haller på Sjælland. Det blev til rigtig mange flotte præstationer og titler i de forskellige rækker.

Juletræssalg på Centertorvet

03-12-2020
Vores U12 afdeling sælger igen i år flotte kvalitets juletræer på torvet og vi håber i vil komme forbi og ønske god jul og købe jeres juletræ.

SSB er i julegavehumør

30-11-2020
Kom og støt ligaholdet og vær med til at skabe optimale rammer for en fed aften. SSB er i julegavehumør og giver derfor gratis entré til alle. Vi ses i hangaren.

FRI ENTRE I DECEMBER MÅNED!

30-11-2020
Vi minder om at SSB møder Vendsyssel på torsdag d. 3.12 kl. 18:30 i SIC. Her vil der være fri entre, da SSB ønsker at give alle en julegave med muligheden for at komme til gratis "ligafjer".

SSB mod Vendsyssel d. 3 december kl. 18:30 i SIC

26-11-2020
Badmintonligaen går nu ind i en afgørende fase. SSB ligger solidt på 2. pladsen, men holdet har 5 svære kampe tilbage i grundspillet.

Stor badminton weekend i vente for SSB's ungdomsspillere

26-11-2020
I weekenden d. 27.-30. november afholdes de traditonsrige Sjællandsmesterskaber for ungdomsspillere , hvor der dystes om medaljer i alle årgange og rækker, lige fra begyndere til elitespillere.

Nye Dan-grader i Sin-Sung

23-11-2020
Lørdag den 21/11 var Melanie Holm Møller og Nadia Melby oppe til Dan-graduering i OJD-Hallerne i Solrød.

Dans i Solrød Ballroom

19-11-2020
Solrød Ballroom har trods de svære vilkår under Corona tiden haft mange aktiviteter.

Havdrup Fodbold søger træner

16-11-2020
Da vi har stor medlemsfremgang på vores 2007-2009 årgang kunne holdet godt bruge en træner mere.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online