Brev til borgerne i Solrød Kommune vedr. coronavirus fra borgmester Niels Hörup

16. marts 2020

Kære borgere i Solrød Kommune

Vi har nu for alvor påbegyndt den kommunale nedlukningsperiode, der skal være med til at begrænse smitte med coronavirus (COVID-19).

Det er aldrig sket før i vores tid, at kommunerne og Danmark på den måde er lukket ned. Situationen er ny og ukendt, men ved fælles hjælp vil vi stå bedre, når vi kommer ud på den anden side af coronakrisen.

Som situationen er nu, er store dele af Solrød Kommune lukket ned. Rådhuset er fx lukket for personlig betjening, vores kultur- og fritidsfaciliteter er lukket ned, og vores dagtilbud og skoler kører med nødpasning for de 0-9 årige børn, hvor forældrene ikke har andre muligheder for pasning.

Du kan dog fortsat kontakte Solrød Kommune, som du plejer, på vores hovednummer tlf. 56 18 20 00 i kommunens åbningstid. Du kan også se en liste over nødnumre og kontaktinformationer på www.solrod.dk/corona.

Jeg vil gerne understrege, at vi her i Solrød Kommune er kommet rigtig godt i gang med at tilpasse os den nye situation. Selvom rigtig meget er anderledes, er vi godt forberedt på alle områder.

Det er kun alt det, der i en periode kan undværes, der er lukket ned for. Vi tager naturligvis fortsat hånd om vores svage og ældre borgere, og vi har nødberedskab på alle vigtige områder. Når det er sagt, så udvikler situationen sig time for time, og det kan blive nødvendigt at prioritere yderligere.

Vores sundhedsberedskab er hele tiden opdateret med både de statslige myndigheders anbefalinger og med vores lokale, aktuelle situation. Samtidig oplever jeg, at medarbejdere på tværs af hele organisationen er fuldstændig klar til at reagere og tilpasse sig de løbende nye anbefalinger. Det gælder ikke mindst for vores sundheds- og ældrepersonale, som både er knivskarpe på de sundhedsmæssige sikkerhedsforanstaltninger, så risikoen for smitte er minimeret, og som også viser en meget stor vilje og lyst til at yde en ekstra indsats for at hjælpe jer borgere. Der er ingen tvivl om, at vores dygtige medarbejdere både har hjertet på det rette sted og viljen til at gøre en forskel. 

Kort sagt, så passer vi både godt på jer borgere og på os selv – vi passer på hinanden.

Det vil jeg også bede alle jer om at gøre.

Hold ekstra afstand til andre, hvis I vælger at gå udenfor, undgå at forsamles, og hjælp vores unge mennesker med at forstå alvoren i vores situation. Vi skal sammen passe på vores svage og ældre medmennesker, og vi skal sammen sørge for, at vores samfund hurtigst muligt igen normaliseres.

Tak til dig, der allerede tager hensyn og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Også en stor tak til alle jer, der gør en ekstra indsats i dagligdagen, hvad enten det er at handle for jeres ældre nabo, passe jeres ældre slægtninge eller holde jeres børn hjemme fra dagtilbuddene.

Situationen ændrer sig hele tiden, og vi holder os konstant orienteret om de nyeste anbefalinger og justerer efter dem så hurtigt som muligt.

Du kan holde dig orienteret om myndighedernes nyeste anbefalinger på www.coronasmitte.dk og om den aktuelle situation her i Solrød Kommune på www.solrod.dk/corona. Alle akutte spørgsmål vedrørende coronasmitte kan du stille til den fælles myndighedshotline på tlf. 70 20 02 33.

Lad os sammen passe på os selv og hinanden.

På vegne af Solrød Byråd.
 

De bedste hilsner
 

Niels Hörup

Borgmester


Flere artikler

Har du lyst til at maile en hilsen til en beboer på Plejecenter Christians Have?

30-03-2020
I perioden fra den 30. marts til den 6. april kan du maile breve eller tegninger til beboere på Plejecenter Christians Have.

ARGOs genbrugspladser åbner igen

30-03-2020
Fra tirsdag d. 31. marts vil der igen være åbent på ARGOs genbrugspladser, dog under hensyn til at minimere risikoen for smittespredning.

Solrød Kommune: Vi er godt forberedt på coronakrisen på alle områder

30-03-2020
På alle områder lige fra skolerne til ældreplejen bliver der gjort et stort stykke arbejde for at sikre, at Solrød Kommune er klar til, hvis coronakrisen udvikler sig.

Byrådsmødet i Solrød Kommune bliver afholdt over Skype

26-03-2020
Det ikke muligt for borgere at møde op til byrådsmøde den 30. marts, det bliver i stedet for optaget og lagt digitalt på www.solrod.dk.

Solrød Kommune søger sundhedsfaglige personer

19-03-2020
Vi er interesseret i at høre fra dig uanset, hvilken sundhedsfaglig baggrund du har

Tømning af affald fortsætter upåvirket de næste 14 dage

19-03-2020
Selvom store dele af Danmark er lukket ned, er afhentning af affald ikke påvirket. Alle i Solrød Kommune vil få hentet affald, som de plejer i de næste 14 dage.

Hotline til virksomheder

16-03-2020
Hotline til virksomheder, hvis de har spørgsmål om de midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af COVID-19.

Sundhedstjenesten i nødberedskab

16-03-2020
Sundhedstjenesten er gået i nødberedskab som følge af regeringens udmelding indtil den 30. marts 2020. Det betyder at Sundhedsplejerskerne kun varetager de mest nødvendige besøg, og de varetages efter aftale med sundhedsplejen, og hos sundhedsplejerskerne på Højagervænget 35, 2680 Solrød Strand.

Lukning af jobcenteret i Solrød Kommune

16-03-2020
For at sikre at der ikke sker en spredning af coronavirus har regeringen i dag besluttet at lukke alle landets jobcentre, dette gælder også i Solrød Kommune.

Solrød Kommune: Vi har styr på corona-situationen

16-03-2020
Der er helt styr på både sundhedsberedskab og sikkerhedsprocedurer. Så klart er budskabet fra Solrød Kommune i forhold til håndteringen situationen omkring coronavirus.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online