Godt makkerskab giver vind i sejlene for Solrødvirksomhed

5. marts 2020

Håndværksfirmaet GLH Totalbyg bød borgmester Niels Hörup indenfor til en rundvisning og en fortælling om, hvordan et godt makkerskab kan skabe en virksomhed med både udvikling og vækst.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da Solrød Kommunes borgmester Niels Hörup besøgte GLH Totalbyg. Det blev til en times god snak og rundvisning i selskab med Henrik Winther Karlsen, der sammen med Allan Eggers Pedersen ejer solrødvirksomheden.

”Det startede jo egentlig med, at min far havde VVS-firma i Gammel Hastrup, hvor jeg først var i lære og siden fik job. Jeg har også altid selv haft et stærkt selvstændighedsgen, så derfor var det helt naturligt, at jeg skulle have mit eget CVR-nummer, ” fortæller Henrik Winther Karlsen.

Helt fra begyndelsen har Henrik arbejdet tæt sammen med sin gode ven Allan Eggers Pedersen, og for 6 år blev Allan da også partner i virksomheden.


”Allan og jeg har kendt hinanden i mange år. Vi er meget forskellige, men samtidig supplerer vi hinanden godt. Det gav derfor god mening at slå os sammen, så vi ejer virksomheden i fællesskab. Opgaverne kan vi også deles om og således overkomme meget mere – faktisk så meget, at vi er blevet kåret som Gazellevirksomhed tre år i træk” fortæller Henrik Winther Karlsen.

Borgmesteren fik også anledning til at høre om, hvorfor virksomheden flyttede til Solrød Kommune i 2017.

”I dag har GLH Totalbyg specialiseret sig indenfor totalløsninger, renovering af vådrum og servicering af boligselskaber og vi har et stærkt team af medarbejdere, som med hver deres specialkompetencer supplerer hinanden. Vi kan derfor klare rigtig mange typer af opgaver og vi ville gerne tættere på de boligselskaber, som vi servicerer fast, og møde beboerne lokalt, ” siger Henrik Winther Karlsen.

Og den beslutning vækker glæde hos Niels Hörup:

”Vi er optaget af at være en attraktiv kommune for virksomheder, og vi har fx valgt at friholde erhvervslivet fra den særlige erhvervsskat, dækningsafgiften, derfor glæder det mig naturligvis også, når virksomheder vælger at rykke teltpælene op og flytte til Solrød Kommune, ” siger borgmester Niels Hörup, som også glæder sig over, at han på besøg hos de lokale virksomheder får et kig ind i hverdagens maskinrum, der gør, at kommunen bedre kan understøtte virksomhedernes vækst og udvikling.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Klimahjælp: Nu bliver lokal biogas til endnu mere lokal, grøn fjernvarme

27-05-2020
Efter at have spurgt ind til borgernes holdninger har byrådet i Solrød Kommune nu godkendt et projekt, hvor overskudsvarme fra det lokale biogasanlæg kan forsyne op imod 324 lokale husstande med bæredygtig fjernvarme.

Solrød Svømmehal bliver renoveret for knapt 5 mio. kr.

27-05-2020
På grund af en nødvendig renovering, der skal sikre, at både luft- og vandkvaliteten er i top, er Solrød Svømmehal lukket i uge 27-38.

Nu bliver tennisbanerne ved Solrød Idrætscenter renoveret

27-05-2020
Alle partier i byrådet vedtog i forbindelse med budgetaftalen for 2019, at der i 2020 skulle sættes penge af til at renovere tennisbanerne ved Solrød Idrætscenter, og nu har byrådet på maj måneds byrådsmøde frigivet 662.000 kr. til projektet.

Nu kan du besøge din pårørende i haven på Christians Have

27-05-2020
Du kan også tage din pårørende med ud fra plejecenteret.

Her kan du se og høre byrådsmødet

27-05-2020
På grund af den nuværende coronasituation og forsamlingsforbuddet mod begivenheder, hvor flere end 10 personer er samlet, blev byrådsmødet i Solrød Kommune mandag den 25. maj afholdt digitalt.

Ren Strand kampagne

25-05-2020
Tag en kurv og hjælp med at holde stranden ren.

Forlænget sagsbehandlingstid i forbindelse med overgang til nyt it-system

25-05-2020
Solrød Kommune skifter til et nyt it-system til udbetaling af sygedagpenge den 3. juni. Det nye system, Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), skal benyttes i alle landets kommuner.

Unikt og bæredygtigt boligbyggeri

18-05-2020
Nu sendes lokalplanen for Green Hills i høring

Solrød Bibliotek og Kulturhus åbner for ind- og udlån

18-05-2020
Du kan låne og afleverer bøger som du plejer

Byrådsmødet bliver afholdt over Skype

18-05-2020
Den 25. maj 2020 er det ikke muligt for borgere at møde op til byrådsmødet. Det bliver i stedet for optaget og lagt digitalt på www.solrod.dk.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online