Lokal it-virksomhed med succes inviterede borgmesteren på besøg

28. november 2019

Solrødvirksomheden Genia, der har modtaget erhvervsprisen ´Succesvirksomhed 2019´, inviterede borgmester Niels Hörup på en rundtur i lokalerne på Nordmarksvej.

For snart fem år siden flyttede Kristian Hansen sin it-virksomhed fra et større kontorhotel tæt på København ud blandt marker og hestefolde på Nordmarksvej i Solrød. I den fint moderniserede driftsbygning, som engang tilhørte et gammelt gartneri, skaber den 11 mand store virksomhed med navnet Genia flotte vækstresultater år efter år.

Solrødvirksomheden, som lever af at levere it-konsulent og hosting ydelser, er to gange blevet kåret som gazelle af dagbladet Børsen og har i år modtaget erhvervsprisen ’Succesvirksomhed 2019’ fra Spar Nord og revisionsfirmaet BDO. Prisen gives som en anerkendelse til de virksomheder, som kontinuerligt lykkes med at skabe vækst og stærke finansielle resultater.


Da borgmester Niels Hörup forleden var på besøg hos den succesfulde solrødvirksomhed kvitterede han for de flotte resultater og fortalte samtidig om, hvordan Solrød Kommune kan hjælpe lokale virksomheder.

”Jeg sætter stor pris på at få lov til at stikke hovedet indenfor hos vores lokale virksomheder og få et indblik i deres hverdag og i dette tilfælde også lykønske med priserne,” siger borgmesteren og fortsætter:

”Det giver samtidig mulighed for at fortælle om kommunens erhvervsservice, hvor lokale virksomheder ved hjælp af Erhvervshus Sjælland kan få gavn af en lang række tilbud. Det gælder fx både hjælp til rekruttering i samarbejde med jobcenteret, tilbud om konkrete forløb inden for forretningsudvikling samt hjælp til salg og digitalisering.”

Uddanner egne talenter
Den succesfulde it-virksomhed har ikke kun vind i sejlene, når det gælder virksomhedens produkter, også når det gælder uddannelse og fastholdelse af unge talenter, har Genia medvind.

”Vores kunder forventer meget af os, og der er meget fart på i branchen. Vi har egentlig arbejde til to mand mere, men det kan være en udfordring at finde de rette medarbejdere. Så nu uddanner vi selv unge talenter. Det er en stor investering tidsmæssigt og økonomisk, men det er investeringen værd, fordi vi ender med at få dygtige og loyale medarbejdere, som kender virksomheden til bunds og bidrager til at skabe vores flotte resultater,” siger Kristian Hansen, som også håber på at udvide kundeskaren til andre lokale virksomheder.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Fokus på børns sproglige udvikling

23-01-2020
Foredrag om fokus på den sproglige udvikling hos børn

Livestreamforedrag - Einsteins relativitetsteori

23-01-2020
Direkte livestreamet fra Aarhus Universitet

Skulderklap til Solrød Kommunes skolepatruljer

23-01-2020
Uanset vind og vejr står frivillige elever i skolepatruljer hver morgen og sikrer, at deres skolekammerater kommer sikkert over vejen. Denne indsats fortjener at blive hyldet, og det gør vi i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik igennem kampagnen "Den Sureste Uge", som falder i uge 5. En uge, hvor vi anerkender skolepatruljeeleverne indsats, sender et skulderklap og viser, at deres indsats er vigtig og værdsat. Derfor er der i perioden 27.-31. januar arrangeret forskellige aktiviteter for skolepatruljer i landet.

Lav dit eget silk clay ur

20-01-2020
Lav dit eget silk clay ur i Solrød Bibliotek og Kulturhus

Forsøg med bekæmpelse af Rynket Rose ved Trylleskoven

20-01-2020
Trylleskovens sjældne dyr og planter får en hånd. Læs her om hvorfor Rynket Rose skal bekæmpes, hvordan bekæmpelsen foregår og hvad der sker, hvis Rynket Rose ikke bekæmpes.

Solrød Kommune bekæmper invasiv pileurt

16-01-2020
Vi er i øjeblikket ved at bekæmpe pileurt på et større areal mellem Karlstrup Strandvej og Tanggårdsvej.

Solrød Kommune søger frivillige gruppeledere til konceptet

16-01-2020
Har du lyst til at gøre en forskel for seniorer + 65 år?

Stolt møbelpolstrer bød borgmesteren indenfor

16-01-2020
Borgmester Niels Hörup har besøgt Maria Buhl´s hyggelige møbelpolstrerforretning, som ligger på Tåstrupvej 2 i Solrød.

Scienceshow for børn

13-01-2020
Eksplosiv formiddag på Biblioteket med Scienceshow for børn

Fremtidens smarte hjem

09-01-2020
Oplev udstillingen på Solrød Bibliotek og Kulturhus


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online