Tak til forældrene i Solrød

28. november 2019

Til byrådsmødet mandag aften blev vi byrådsmedlemmer mødt af forældre med gule roser, balloner, bamser og budskabet "hvor er der en voksen?". Forældrenes opråb var ikke til at tage fejl af. Der skal være flere voksne i vores daginstitutioner.

For selvom pædagogerne, hver evig eneste dag, gør et kæmpe stykke arbejde for vores mindste, er deres arbejdsvilkår ikke gode nok, og det går ud over vores børn.

I Socialdemokratiet ser vi flere udfordringer, der skal løses. For det første skal vores dygtige pædagoger have flere kollegaer, for det andet skal vi tilbagerulle den tidlige overgang fra vuggestue til børnehave, så børnene først starter i børnehave, når de er 3 år, og så skal vi have undersøgt, om børnene bliver flyttet for tidligt fra børnehave til SFO inden skolestart. Det vil naturligvis kræve et velfærdsløft, og i Solrød har vi pengene til det.

De der var til byrådsmødet, kunne høre Venstre negligere problemerne, og forældrene fik at vide, at de bare må affinde sig med de nuværende forhold. Men det overrasker vel ingen steder, eftersom det nyetablerede politiske partnerskab i Solrød byråd, med Venstre i spidsen, har aftalt, at der ikke må ske velfærdsforbedringer i Solrød Kommune de næste 3 år.

Heldigvis har vi fået en ny Socialdemokratisk regering på Christiansborg, der, til forskel fra Venstre i Solrød, har ambitioner på børnenes vegne. Derfor må vi glæde os over, at det ser ud til, at vi får flere penge til vores børn via den nye finanslov.


Jonas Ring Madsen (A)

Gruppeformand

Solrød Byråd


Flere artikler

4 mdrs kamp med bestyrelsen i Solrød Tennis Klub

23-06-2020
Cosa Nostra tilstande i ledergruppen i Solrød Tennis Klub

Statslige arbejdspladser til Region Sjælland

22-06-2020
Region Sjælland er et oplagt valg for placering af den nye styrelse

Alle andre planter træer - Solrød Kommune og Jersie Grundejerforening fælder dem!

04-06-2020
Mens resten af Danmark og verden bevarer og mange steder freder vores gamle træer ....

Snot for sig og skæg for sig

25-05-2020
Blev loven overholdt? Det handler sagen om

Skeletterne vælter ud af skabet

18-05-2020
I ly af Corona-pandemien vælter det fortsat ud med skandalesager fra Forsvaret

Vi åbner, når vi er klar!

04-05-2020
Der er ingen slingrekurs i regeringens åbning af Danmark

Kom nu, Danmark!

27-04-2020
Det er vigtigt, at vi stadig er varsomme så vi undgår smitte med Covid-19


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online