Så er den her - den nye iPhone 11

13. september 2019

Med lanceringen af den nye iPhone 11, kommer også Apples første iPhone Pro, der nu indtager pladsen som ubestridt darling blandt Apples produkter

Det er september, æblerne modnes på træerne rundt om i haverne, og det er ensbetydende med et af Apples storstilede lancerings-shows. Det er ikke altid, nyhederne er særligt nye, men denne gang var der faktisk grund til at spidse ører og følge med. iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max kan forudbestilles fra 13. september, og det er der nogle ret gode grunde til at overveje at gøre.



Hamrende hurtig
For det første, så er iPhone 11 ganske enkelt hamrende hurtig. Den nye A13 bionic chip i de tre nye iPhone 11 er den hurtigste chip nogensinde i en smartphone. Det betyder, at iPhone 11 er cirka 20% hurtigere end sin forgænger, og den var den hurtigste på markedet. iPhone 11 kan håndtere bedre grafik og giver bedre gengivelse af film end nogen anden telefon på markedet. Og det spiller på bedste Apple-manér supergodt sammen med lanceringen af Apple TV+ - deres nye streamingtjeneste - og Apple Arcade - deres nye gamingkoncept. Begge tjenester kommer i løbet af efteråret og kommer til at koste 4,99 dollars/måned. Når man køber en iPhone 11, Pro eller Pro Max, får man et års gratis abonnement til Apples nye streamingtjeneste AppleTV+ med i prisen. Så der er nok at gå i gang med, når du sidder med din nye iPhone 11 i hånden.

Kamera i topklasse
Både på iPhone 11 og på de to Pro-modeller er der sket et løft af kamera og skærm.
iPhone 11 har nu fået to linser på både bag- og frontkameraet - noget som langt billigere telefoner fra andre producenter har haft længe. Og med wide og ultrawide linser får man et langt bredere billedfelt.
På iPhone 11 Pro og Pro Max er der triple-kamera, hvor den tredje linse er Telephoto, så man kan zoome langt ind i billedet uden at miste for meget kvalitet.Udviklerne har også givet foto-appen en del nye features, så den i kombination med de nye kameraer ifølge Apple næsten gør det svært at tage dårlige billeder.

Stærkeste skærm nogensinde
Der skal selvfølgelig være fordele ved at købe en Pro-model, og også på skærmen lægger iPhone 11 Pro og Pro Max sig klasser over lavprismodellen.
iPhone 11 har en 6,1” Liquid Retina LED skærm, hvor iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max begge har, hvad Apple kalder deres stærkeste skærm nogensinde. En henholdsvis 5,8” og 6,5” Super Retina XD OLED skærm med True Tone virkelighedsgengivelse.
Alle tre modeller har forstærkede glas og kan tåle op til 2 meter vand i op til 30 minutter.

Mere batteritid
Batteritiden øges lidt for hver generation af iPhones, og denne gang er ingen undtagelse. Samtidigt med en time mere på iPhone 11 og 4 timer mere på iPhone 11 Pro, har de nye modeller trådløs opladning (dog stadig med Lightning-stik) og mulighed for hurtigopladning.




ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online