Jeg mindes ikke at have fået en så voldsom lussing før. Begge kinder er i overført betydning forsynet med hver sit mørkerøde og ophovnede håndaftryk. Håndaftryk fra vælgerne, der meddelte, at mit parti ikke har gjort det godt nok.
Det kan man så være enig eller uenig i. Nu hvor stemmerne er talt op, og man må konstatere, at det gik meget værre, end man kunne frygte, er det jo lige meget, hvad jeg personligt mener om vælgernes dom.
Når man ser på tallene, så synes jeg faktisk, at det gik rimeligt Et pænt stykke over 1200 stemmer har også ret.
Lige nu er jeg selvfølgelig i ”det var ligegodt fandens-mode”, men lige om lidt har jeg sundet mig og er klar til, hvad fremtiden må bringe.
Uanet hvad, så ville jeg næppe have fået ret mange stemmer, hvis jeg skulle have kæmpet kampen alene. Heldigvis har jeg haft gode folk omkring mig, der altid har stået klar med alt fra gode råd til et stykke praktisk arbejde. Er der nogen, der har tænkt over, hvor hårdt arbejde, et er at klatre rundt i lygtepæle og sætte plakater op?
I løbet af valgkampen har jeg deltaget i debatter, jeg har været rundt omkring for at hilse på folk, jeg har delt kaffe og rundstykker ud på s-togstationer – og jeg har været på markedsplader, hvor jeg har mødt en masse søde og rare mennesker, der fik lejlighed til at finde ud af, hvad jeg er for en.
Det har kun været muligt ved hjælp af alle de frivillige, der uden tøven eller fodslæben har trådt til og givet en hånd eller to. Jeg vil gerne sige tak til dem alle. Jeg er ked af, at det ikke gik, om vi håbede, men efter magre år, kommer der fede, så det skal nok gå op i en højere enhed på et tidspunkt.
Lad os nu se
Nu skal jeg nok lade være med at dvæle ved, hvor trist og ærgerlig, jeg er, for jeg var jo ikke den eneste lokale, der forsøgte sig, og selv om jeg naturligvis synes, at de er trist, jeg ikke blev valgt, så synes jeg faktisk også, at det er trist, at der ikke kom en eneste lokal på tinge. De andre lokale er gode mennesker, der også brænder for deres mærkesager, og jeg er helt sikker på, at de kunne have gjort et fremragende arbejde, hvis de havde fået muligheden.
Hvad så nu? Tja, det er tid til eftertænksomhed, og så er det sommer, og inden jeg får set mig om, står jeg nok og griller bøffer og pølser på terrassen – helt uden at tænke en politisk tanke.
Selv om meget har stået i folketingsvalgets tegn de sidste måneder, så er der jo stadig et byråd, der skal have min opmærksomhed, og det kan mine vælgere regne trygt med, at det får.
Hvad jeg lavede på valgaftenen, mens resultaterne tikkede ind? I sagens natur blev der ikke skålet i champagne og spist kransekage. Jeg gav mig til at pille mine plakater ned, så hvis der er en tilbage i Solrød, så er det en, jeg har overset. Jeg blev ved til langt ud på natten. Det var en meget speciel oplevelse næsten at være helt alene i verden – bortset fra unge mennesker i højt festhumør og andre nattevandrere, der alle var venlige og hilste.
Om jeg stiller op til næste folketingsvalg? Selvfølgelig. Hvis der altså er en kreds, der vil stille mig op. Men det håber jeg, der er.
Brian Mørch
Byrådsmedlem
Dansk Folkeparti