Min partifælle, Morten Messerschmidt, har foreslået, at elever fremover skal tiltale deres lærer med hr. eller fru og efternavnet. Slut med dusseri og være på fornavn.
Om det kan bringe respekten for lærerne tilbage i folkeskolen? Nej. I hvert fald ikke, hvis det ikke følges op med noget mere og noget andet.
I den forbindelse rinder en efterhånden bedaget hændelse mig i hu. Jeg var rendt på en gammel bekendt, og vi blev enige om at hive en times tid ud af vores travle kalendere for at drikke en kop kaffe sammen og bringe hinanden up to date med, hvad der var sket i vores liv, siden vi sidst havde set hinanden.
Min gamle bekendt er lærer og en af de meget engagerede af slagsen. Hun er dygtig, hun har en hel mappe fyldt med beviser på efteruddannelser af enhver slags – og så er hun særdeles populær blandt sine elever.
På vej hen til cafeen fortalte hun, hvor træls hun syntes det var, at lærere stort set ikke har nogen respekt i befolkningen. Hun kastede sig ud i tirader om, hvad hun måtte lægge ører til, når hun nævnte, at hun er lærer. Det var ikke som i gamle dage, hvor der stod respekt om lægen, præsten og skolelæreren.
Klæd dig som en voksen
- Jamen, du kan jo starte hos dig selv. Klæd dig dog som et voksent menneske, der er på arbejde og ikke som en, der skal over og lege i klatrestativet i SFO’en, kom jeg til at sige.
Min bekendte så ud som om, hun havde bidt i sølvpapir. Det havde hun godt nok ikke ventet fra mig, som hun ellers kendte som empatisk og meget rummelig.
Vi kan lige så godt være ærlige og indrømme, at klæder skaber folk. Det er de færreste brude, der møder op i kirken iført det tøj, de tager på, når de skal grave have eller bakse med storskrald, lige som man også kun sjældent ser mænd, der fejer gade iført kjole og hvidt.
'
Hvis elevers tiltaleformer står alene, kan det være lige meget. Ingen får respekt af at sige hr. eller fru til deres lærer. Men på den anden side set, så er lærerne ikke elevernes legekammerater. De er lærere og er uddannet til at undervise. Og det er de også ansat til, og det skal respekteres.
Jeg har stor sympati for Morten Messerschmidts forslag, men det er meget nyt, og han har med garanti tænkt en masse tanker, inden han sender en prøveballon til vejrs.
Lærerne skal ikke finde sig i noget
Det er efterhånden ikke uset, at elever helt ned i de små klasser truer lærere på deres liv, helbred og job. Det skal lærerne ikke finde sig i. Der skal ikke indkaldes til dialogmøder. Der skal ske en øjeblikkelig bortvisning, og hvis det er synd for barnet, er det forældrenes ansvar at mildne luften for de klippede får.
Men lærerne må også rumpe sig op og erkende, at de er voksne mennesker, der udfører et arbejde, og de skal ikke fedte for eleverne. De skal heller ikke stå model til smæderier og blive bandet af eller til. Stabler en uvorn elev sig op og råber forbandelser til læreren, skal der gribe ind lige med det vuns.
Der findes fremragende lærere derude, som eleverne sagtens kan være dus og på fornavn med. Og hurra for dem. Nogen bør rejse en statue til deres ære, og de bør have en klækkelig lønforhøjelse.
Men der findes altså også alle mellemformerne, der forsøger at ligne deres elever – både i påklædning og sprogbrug, og som for alt i verden ikke skal have noget klinket med at være voksne mennesker.
Brian Mørch
Byrådsmedlem og Folketingskandidat
Dansk Folkeparti