Er du træt af at være pleaser?

Det er godt at være hjælpsom, men pleaseri og behagesyge er usundt. Det ødelægger dit indre arbejdsklima og din selvrespekt smuldrer.

Nogle af de mange, jeg har talt med som Business Coach i IBM, har ikke engang været helt bevidst om, hvad der var på færde.


Diagnosen på en pleaser


Gør du altid alt mulig for at hjælpe og glæde andre? Betyder det at du har svært ved at nå dit eget arbejde? Sidder du tit tilbage med opgaver, når de andre er gået hjem? Eller får du ofte de mest umulige opgave? Og føler du, at du ikke bliver anerkendt for alt det, du gør? Måske du tilmed føler dig som et offer? Og mærker, hvordan dit selvværd og din selvrespekt smuldrer?




Medicinen


Spørg dig selv: 


1) Hvad ønsker du at opnå ved at sige ja, når du har mest lyst til at sige nej? Hvis svaret er, at du ønsker de skal kunne lide dig, eller at gøre dig uundværlig, så tænk over, at det i virkeligheden er dit behov du tilfredsstiller ved at sige ja og ikke deres behov, for de ved ikke, du har det sådan, og de spørger jo ikke andre, når du har sagt ja.


2) Hvad er det værste der kan ske hvis du siger nej? Hvis svaret er, at det værste ved at sige nej er, at du bliver fyret, eller at de ikke kan lide dig mere, så find ud af om det virkelig er sandt, at du bliver fyret eller udelukket af fællesskabet, eller om det reelt er noget du frygter/tror. I begge tilfælde er det igen dit behov der ønskes tilfredsstillet.


3) Hvad er det værste der kan ske hvis du siger ja? Hvis det værste ved at sige ja er, at du ikke kan holde dig selv ud, eller overkomme dit arbejde eller mister al dit overskud og din glæde, så find ud af hvor længe du kan holde til det, og om ikke du fortjener bedre?


Kuren:


1) Du må begynde med at anerkende dig selv og din egen indsats ved at sige til dig selv 50 gange om dagen: Jeg gør mit bedste og det er godt nok. (Du giver dermed dig selv tilladelse til ikke at byde ind på opgaven, hvis du reelt har et valg eller kan dokumentere at du ikke har tid) 


Hvis du ikke har et valg så: 

2) Tilbyd at udføre dele af opgaven og sæt en realistisk tidshorisont på. 


3) Du må begynde at tro på at du er god nok ved at sige til dig selv 50 gange om dagen: Jeg er god nok som jeg er. (Du behøver ikke tage ekstraopgaver for at være god nok, det er ikke vigtigt for dit helbred, at alle kan lide dig, det er vigtigt, at du kan lide dig).


Så med andre ord, flyt din lyst til at please andre hen til at please dig selv. Ved at stå op for dig selv og tage dig selv alvorligt, bliver det lettere at sige fra eller afstemme forventninger. Når du respekterer dig, så gør andre det også. Det er jo det du reelt ønsker at opnå.


Prøv det, det virker.

www.birgitfriis.dk


Flere artikler

Får du den anerkendelse du fortjener?

Efter at have talt med mange klienter om lige dette emne, kan jeg konkludere, at der måske er en helt naturlig forklaring på det, hvis du ikke får det.

Tag kontrollen over din frygt

Er bange for at miste dit job eller ikke få et nyt? Er du bange for at blive syg? Er du bange for at blive bange?

Er du træt af at være utilfreds?

Der er ikke god energi i at være utilfreds og alligevel er der rigtig mange der er det.

Jeg burde også...

Kender du de her tanker: Jeg burde se at få... Jeg kunne jo også lige... man skulle jo egentlig holde op med... eller begynde på...

Tager du FOR meget ansvar?

Det at tage ansvar er en højt skattet disciplin både i arbejdslivet og i privatlivet. Når vi alle tager ansvar, kan vi løfte i flok, og gøre mere på kortere tid i en bedre kvalitet.

Stræber du efter det perfekte?

Jeg møder ofte klienter med det inderlige ønske om at være perfekte. De ønsker at kunne gå forrest og vise vejen. Levere den bedste præstation i alt, hvad de foretager sig.

Har du svært ved at falde i søvn fordi du spekulerer?

Køb en lille bog. Hver aften inden du går i seng, så skriver du 3 ting, som der er gået godt i dag.

Hvor ville jeg ønske

Jeg hører ofte folk sige:'' jeg ville ønske at mine kære ville høre hvad jeg siger. Jeg vil jo kun deres bedste''.

Stressfri december

December er en skøn måned med mange forventninger både til os selv og til andre. Vi har så mange gode intentioner, men pludselig tager præstationerne og mængden af opgaver over, og hyggen og glæden forsvinder.

Findes der et værktøj mod bekymringer?

Ja da, som Business Coach i IBM gennem mere end 10 år, har jeg set det virke - ikke på en enkelt medarbejder eller chef, men på rigtig mange.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online