Kom og hør om Christians Haves prægtige sansehave

3. september 2018

Har du lyst til at vide mere om den kommende sansehave på Plejecenter Christians Have? Så kom og hør landskabsarkitekt Helle Nebelong præsentere det enestående projekt.

Yndefulde magnolietræer, duftende krydderurter, kyssebænk med udsigt og en træningshave i en frugtlund - en million-donation fra Annie og Otto Johs. Detlefs´ Fonde - OJD gør det muligt at skabe en enestående perle af en sansehave på godt 8000 m2 omkring Plejecenter Christians Have i Solrød.

Du kan høre mere om den fantastiske have, når landskabsarkitekt Helle Nebelong, der har tegnet haven, præsenterer alle dens muligheder den 17. september kl. 16.30-18 i salen på Aktivitets- og Frivilligcenteret, Solrød Center 85.


Sansehaven, der efter planen er færdig til foråret, skal være en have til glæde for mange, hvor drømmene kan trives. Håbet er, at den prægtige have kan trives med hjælpe fra frivillige, som kan være pårørende, dem med grønne fingre, og dem med den gode idé.

Har du lyst til at vide mere, så mød op den 17. september, tilmelding er ikke nødvendig.

Kilde: Solrød Kommune



ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online