Alkoholproblemer?

3. december 2010

Solrød Kommune og Lænke-ambulatoriet i Roskilde har indgået aftale om at forbedre det lokale tilbud til borgere i Solrød med et problematisk forhold til alkohol - samt ikke mindst pårørende.

Af Charlotte Ludvigsen

I foråret kunne Foreningen Lænken åbne dørene til deres nye afdeling i Solrød - placeret i Aktivitetscentret, hvor alle kan komme ind til snak og støtte.

Fra november måned blev Lænke-ambulatoriet, der er den professionelle del af Lænken, også tilknyttet Solrød. Dette for at udvide tilbuddet til de lokale borgere, hvor Alkohol- og Familiebehandler Vita Kristensen kan give rådgivning, behandlingsmuligheder og værktøjer til misbrugere og pårørende.

500.000 danskere har alkoholproblemer
Distriksleder for Lænke-ambulatoriet i Køge, Roskilde, Greve og Solrød, Birgitte Bidgau-Davidsen siger: ”10% af den danske befolkning har et alkoholproblem, så der er et stort behov i samfundet for rådgivning og hjælp til misbrugere og deres pårørende. Derfor er vi utrolig glade for, at Solrød Kommune nu har udvidet tilbuddet til Solrød- borgerne.”

Alkoholproblem?
Hvornår har man et alkoholproblem? Det kan være svært at definere og er meget individuelt. Noget af dét, som man kan sprøge sig selv om, er:
Har andre sagt, at du drikker for meget?
Prøver du at skjule dit alkoholforbrug?
Har du svigtet aftaler med andre, fordi du har drukket?
Har du haft sygedage på grund af tømmermænd?
Har du, efter at have drukket, glemt hvad der er sket?

Så foreslår Lænken, at du besøger dem til en uforpligtende samtale om alkohol, drikkevaner og dine muligheder for at få styr på problemet.

Frivilligt og anonym
Hver mandag i tidsrummet 11- 18, kan alle komme forbi Aktivitetscentret og få en snak med Alkohol- og Familiebehandler Vita Kristensen. Det kan enten være borgere med et alkoholproblem, der frivilligt ønsker at komme i behandling eller blot komme ind til en uforpligtende snak. Det kan også være pårørende, der ønsker at få gode råd.

”Man kan forblive fuldstændig anonym, hvis man ønsker det og man behøver ikke at bestille tid - men blot dukke op til en snak”, siger Vita Kristensen og fortsætter: ”Når en borger er motiveret til at stoppe sit alkoholproblem, så sammensætter vi et alkoholbehandlingsforløb med udgangspunkt i årsagen til alkoholmisbruget. Ofte er misbrugeren ambivalent - for de kan godt se, at alkohol ødelægger deres liv, men samtidig stimulerer det årsagen til misbruget”.

Information Du finder Vita Kristensen, Lænken- ambulatoriet i Aktivitetscentret hver mandag kl. 11-18.

For at bevare sin anonymitet, er det ikke nødvendig at benytte Aktivitetscentrets indgang. Lænken har deres egen indgang (til højre for hovedindgangen ved parkeringspladsen). Her ligger deres lokale, hvor du kan møde frem anonymt og uden aftale.

Har du spørgsmål kan du hele ugen ringe til Vita Kristensen på tlf. 39 45 56 00.


Flere artikler

Solrød Gymnastikforenings parkourhold deltager i Gadeidrættens Dag

18-04-2019
Kom og vær med til at fejre Gadeidrættens Dag på Solrød gl. Skole d. 25 Maj fra kl. 11:00 til 16:00. Gadeidrættens Dag er dagen hvor alle er velkomne og alle på frivillig vis får lov at udfolde sig selv bevæge med friske mennesker.

Klima og den globale opvarmning: Hvad observationer og modeller fortæller os

18-04-2019
Hvad laver en klimaforsker i DMI? Seniorforsker og Phd Martin Stendel fortæller om en DMI-forskers spændende job gennem feltarbejde, globale observationer og klimamodellering.

Personligt brev fra SG-lærer til tidligere elever efter Gammel-elev-fest

15-04-2019
Det er altid spændende at møde gamle bekendte og få fulgt op på, hvordan det går dem i deres liv. Når det så sker på den sidste fredag i marts, hvor SG holder Gammel G-fest, så drejer det sig for mig som underviser om bekendte, der også er mine tidligere elever.

Mette F. står fast

15-04-2019
Udlændingepolitikken er fast og Mette Frederiksen rykker sig ikke i en lempeligere retning. Det har hun slået fast utallige gange.

Naser Khader møder Solrøds borgere

15-04-2019
Den 25. april kl. 19:30 gæster Naser Khader Solrød Rådhus. Med ti år som konservativ politiker, vil Naser fortælle om, hvordan han oplever Danmark i verden og verden i Danmark.

Det’Maleren er Årets Maler - igen

15-04-2019
Vinderen af den fornemme titel, Årets Maler, er for andet år i træk gået til det lokale firma Det´Maleren.

Dansk jagtudstyrsbutik flytter fra Kastrup til Greve for at vækste

15-04-2019
Det gavner den økonomiske udvikling i Greve Kommune, når virksomheder med vækstambitioner flytter til kommunen og tiltrækker deres kunder til Greve. Det sagde borgmester Pernille Beckmann, da hun på et virksomhedsbesøg hilste på ejeren af en ny jagtbutik, der åbner til sommer i et af Greves centralt beliggende industrikvarterer tæt ved motorvejen.

Påskehygge – lørdag 20. april i Solrød Center

11-04-2019
Påske i Solrød Center er hygge for hele familien.

E-SPORT (OVERWATCH) med UngSolrød

11-04-2019
E-sport er for dig, der godt kan lide at game og gerne vil højne dit niveau sammen med andre unge. En professionel coach hjælper jer med at sætte holdet, lægge spilstrategier og følger holdet på LAN og evt. turneringer.

Affaldsindsamling på Sydkystens Privatskole

11-04-2019
Sydkystens Privatskole har samlet affald i omegnen af skolen, langs veje og stier, både til og fra S-toget, omkring Aldi, oppe på kælkebakken, rundt i kvartererne og ned mod stranden.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online