Jacob Mark hyret til at tale om det at blive FARTBLIND

Solrød Gymnasium og Solrød Bibliotek

Solrød Bibliotek og Solrød Gymnasium har indledt et samarbejde, der ind til videre har ført en række spændende kulturarrangementer med sig. Arrangementer, som både elever fra gymnasiet og Solrøds borgere får glæde af, når gymnasiets scene lyses op og mikrofonerne tændes med elevteknikere bag it-pulten. 

For nyligt var det Jacob Mark, der løb med opmærksomheden, og det gjorde han virkelig.
I hvert fald var der bomstille i salen, mens han med baggrund i sin biografi ”Fartblind” illustrerede det emotionelle forløb, der gav ham en stresssygdom i en grad, så han blandt andet mistede sit fulde syn. Overraskende nok formidlede den unge politiker sit alvorlige forløb med så stor selvironi og humor, at salen flere gange brød ud i latter, men budskabet skabte ingen tvivl: Bliver du først langtidssygemeldt med stress, så er der lang vej tilbage til stabil mental og fysisk trivsel. 

Flere lærere fra Solrød Gymnasium havde taget deres klasser med til arrangementet som et led i den almene dannelse. Det drejer sig om at blive klog på sig selv og det samfund, som vi både skaber og bliver skabt af. Det gjaldt for eksempel Peer Seehusen og Flemming Hansen, der oveni købet havde benyttet lejligheden til at få hygget med klassen 2f. Inden arrangementet med Jacob Mark stod den for 2f på nye terningespil og raflekonkurrence, vinderkåring, bocciakonkurrence i eftermiddagssolen, chips og banankage – ad libitum, pizza og sodavand. 

Under aftenarrangementet blev det vist tydeligt for alle fremmødte, hvad den konstante tilstedeværelse på mobilen gør ved os. Hvad egne ambitioner kan gøre, hvis vi overhører kroppens råb efter ægte pauser. Hvad ydre rammer kan gøre af skade, hvis vi ikke får sagt fra, når vi mærker, at vi tager nye trin op ad stresstrappen for hver uge der går.


2f var én af de klasser, som fik omdannet deres dagsundervisning til en aften med almen dannelse i selskab med Jakob Marc.

At gøre unge mennesker opmærksomme på, hvor alvorligt det kan gå, hvis vi flyder ukritisk med i en konstant strøm af opdateringer og krav i hverdagen, er en opgave for både forældre og institutioner. Solrød Gymnasium har af samme grund arbejdet et par år for at skabe et mere elevvenligt ugeskema, som netop er aktiveret på skolen i august 2024. Alt det faglige nås stadigt og med samme niveau, men nu har eleverne de fleste eftermiddage på ugen til – efter kl. 14 - at få klaret nogle af de gøremål, som ellers ville ligge på de sene aftener og weekender. Sene aftener og weekends skal primært bruges på hvile, livsnydelse og vigtige relationer. Et foredrag som det med Jacob Mark kan i den forlængelse minde os alle om, at bliver vi netop givet tid til at holde pause, så skal vi ikke bare fylde mere på. Så skal vi gøre netop dét.
Holde. 
Pause.  
 


Det politiske arbejde med SF var ikke i fokus denne aften, hvor flere af Solrød Gymnasiums klasser deltog i Solrød Biblioteks arrangement. Det var den risiko som vi alle løber for at blive stresssyge, hvis vi ikke passer godt på os selv og hinanden.




ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online