Nye elever på STX og HF

OGSÅ DE HELT NYE ELEVER GENSER HINANDEN PÅ 1. SKOLEDAG


Det giver måske ikke helt mening: At de nye elever genser hinanden på 1. skoledag. De er jo nye. Og det er første skoledag med streg under første. Men på Solrød Gymnasium er det netop sådan. For allerede i juni afholder gymnasie altid et velkomstmøde for alle nye elever, hvor unge og forældre får uddelt materiale, får information fra scenen og masser af nye bekendtskab med tutorer ude i klassernes lokaler. De unge lærer (næsten) hinandens navne, før de går på sommerferie. De ved, hvem de skal gå i klasse med og hvad der skal ske i deres første introuge på gymnasiet. På den måde håber gymnasiet, at de unge går på sommerferie med ro i maven. Sommerfugle, ja – men kun den hyggelige art 

En larmende, men varm velkomst
De nye 1.g'ere og 1. hf'ere starter desuden på deres introuge i august 1 dag tidligere end skolens øvrige elever, så der er god plads til dem på deres første skoledag. Men de kommer ikke ind til en tom skole. De bliver mødt af med balloner, live-musik, elevtutorer, ledelse og lærere, der danner flagallé, laver menneskebølger for dem og smiler fra øre til øre. Elevtutorerne, som er 2. og 3. års elever fra HF og STX, har valgt at bruge de sidste to dage af deres sommerferie på at forberede velkomsten af skolens nye årgang. Mange forklarer deres engagement med, at de selv fik en god modtagelse på skolen, så de derfor gerne vil være med til at give de nye elever en god velkomst.

Et særligt år med spritny skemastruktur
I år er et særligt år. Ikke kun de nye elever, men alle elever, ledelse og lærere møder ind til en helt ny skemastruktur, som er udtænkt af lærere og gennemført af ledelsen for at give de unge bedre eftermiddage. Enten med mere dynamisk faglighed, som fx idræt, musik, drama, fællesarrangementer og billedkunst - fordi de meget boglige timer er gennemført kl. 14. Eller med fritid til at deltage i skolens mange klubber så som engelsk poesiklub, sportsklub, Animé-klub, filosofiklub, SoMe-udvalg, kemiklub, elevband eller noget helt andet. Eller de får klaret dagens lektier på skolen eller hjemme, simpelthen, fordi de ca. 3 dage om ugen får fri kl. 14. Får eleverne så mindre undervisning med det nye skema? Bestemt ikke – skemaet er blot udnyttet bedre. F

Bekymringer fordrives og voksne samfundsborgere bliver til får de mere fravær, fordi de nu skal have dobbeltmoduler og ikke kan komme midt i det hele efter en tandlægetid? Nej, for nu indføres 50% fravær, hvis de kommer midt i et dobbeltmodul, så de ikke får 100% fravær. Er lærerne så bare vildt trætte af at skulle til at undervise i ca. 100 minutter ad gangen? Absolut ikke, for nu er der plads til mere faglig fordybelse og ekskursioner på hverdage.

Alt dette bevæger de nye og værende elever sig ind i denne august måned. Og i løbet af de næste dage bliver uddannelsen mere konkret i form af for eksempel fysik, fransk, fakta og frikvarterer. Og før de ved af det, så er de under samme ståhej på vej ud ad skolen på den røde løber igen: På deres sidste skoledag om 2 eller 3 år, hvor fortsættereleverne sender de kommende – nu festligt udklædte - studenter ind i deres allersidste eksamenstid på Solrød Gymnasium. Herefter vil de være klar til søge ind på deres videre uddannelser og gøre noget godt for det samfund de er skabt af og del af.


Når man starter på en ungdomsuddannelse er der intet så rart som at opleve, at man bliver taget godt og trygt imod af de ældre elever. Tutorerne på Solrød Gymnasium giver oplevelsen videre, fra da de selv startede.


Rektor Bjarne Thams stod traditionen tro klar ved enden af den røde løber og trykkede hver eneste nye elev i hånden med et smil.


Der var høj livemusik og god stemning, da de nye STX- og HF-elever startede på Solrød Gymnasium. De starter i hele 5 forskellige grundforløbsklasser.
Elevbandet fyrede den af, så de nye elever kunne ankomme til høj livemusik på den røde løber, hvor lærere, elever og ledelse stod klar med flag.


Der var pyntet op på Solrød Gymnasium, da de 5 nye klasser startede op. Det er en stor dag for både de nye elever og resten af skolen, når gymnasietiden skal skydes i gang for et ungt menneske.



Solrød Gymnasium



ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev


Det er ikke længere muligt at foretage annoncering på solrodnyt.dk