Nu får du tilbud om vaccination

19. september 2022



Mange vil i disse dage modtage et tilbud om covid-19-vaccination via e-Boks. Hvis du er i målgruppen for influenza- og/eller pneumokokvaccination, kan du få disse vacciner samtidig med covid-19-vaccinationen.

Efteråret og vinteren slår for døren, og Sundhedsstyrelsen forventer, at smitten med både covid-19 og influenza vil blusse op. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen vaccination mod covid-19 til personer, der er i risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet. Vaccinens effekt aftager over tid, og derfor er det vigtigt, at du bliver vaccineret igen. 

Hvem vil blive tilbudt vaccination mod covid-19?
Personer over 50 år.
Personer under 50 år i øget risiko for et alvorligt forløb
Gravide
Personale i sundheds- og plejesektoren samt dele af socialområdet med tæt kontakt til patienter/borgere i øget risiko
Nære pårørerende til personer med svært nedsat immunforsvar
Samtidig vil personer på 18 år og derudover, som ikke tidligere er vaccineret mod covid-19, stadig have mulighed for at blive vaccineret. 

De, der også er i målgruppen for influenzavaccination og/eller pneumokokvacccination, kan bestille en tid til at få både covid-19-, influenza og/eller pneumokokvaccination samtidig fra 1. oktober 2022. 

Du bestiller tid til vaccination på vacciner.dk. 

Du kan se, hvor du kan blive vaccineret på kortet her. 

Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Region Sjællands Hotline på tlf. 70 20 42 33 alle hverdage mellem kl. 8-12 og 13-16. 

Kilde: Solrød Kommune




ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online