Fire gode råd til at undgå, at bilen strejker i sommerferien



Det er højsæson for at trække stikket og holde sommerferie. Men har du styr på, at din bil ikke også trækker stikket, mens I er væk? SOS Dansk Autohjælp deler fire gode råd, der kan gøre en forskel.

Uanset om man kører på ferie eller efterlader bilen i lufthavnen eller carporten, er der god grund til at tjekke bilen inden afgang. SOS Dansk Autohjælp rykker hver sommer ud til især fire slags nedbrud på bilen.

Punktering
Punktering er en af de hyppigste årsager til, at SOS Dansk Autohjælp bliver kontaktet i sommerferien – og det sker ofte i forbindelse med kør-selv-ferier i både ind- og udland. 

- Det er altid en god idé at tjekke dæktrykket på sin bil, inden man begiver sig ud på en længere køretur. Derudover vil det være en fordel at finde plads til et reservehjul, så man hurtigt kan komme videre, hvis uheldet er ude. Et medbragt reservehjul betyder større uafhængighed af lokale værksteders åbningstider og manglen på lejebiler, siger Anette Bjørn Juncher, vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.

Bilens væskebeholdning
Det er ikke kun væske til familien, man skal huske at tjekke op på, når man kører på sommerferie.

- Vi anbefaler på det kraftigste, at man husker at tjekke bilens væskebeholdning såsom olie og kølervæske. Der er ikke meget ferie over at stå i en vejkant på den tyske autobahn uden disse væsker til bilen. Det siger sig selv, at der også skal brændstof på bilen, men vi oplever også, at nogle bilister glemmer det, og så ringer de efter os, siger Anette Bjørn Juncher.

Flade batterier i sommervarmen
Når danskerne vender hjem fra ferie, oplever SOS Dansk Autohjælp, at mange ikke kan starte bilen på grund af et fladt batteri. Særligt nyere biler bruger en del standby-strøm, og derfor tapper bilen langsomt sig selv. Sommervarmen er med til at speede denne proces op, uanset om bilen er placeret i lufthavnen eller derhjemme.

- De bedste råd er at tjekke, om batteriet er fuldt ladet, inden man parkerer i lufthavnen eller lader bilen stå hjemme. Og har man tidligere haft problemer, skal man måske overveje at få batteriet skiftet. Derudover kan det hjælpe at parkere i skyggen, hvis det er muligt, så afladningsprocessen går langsommere, siger Jeppe Damgaard, der er teknisk chef i SOS Dansk Autohjælp.

Fastgroede bremser
Bremserne kan også blive påvirket af, at bilen står stille et par uger i lufthavnen eller carporten.

- Har håndbremsen været trukket konstant, kan den have svært ved at slippe. Man skal sørge for, at bremseklodserne er rene og smurt, ellers kan de gro fast, når bilen holder stille i en længere periode. Hvis forholdene er til det, kan man undlade at trække håndbremsen og nøjes med at lade bilen stå i gear, siger Jeppe Damgaard.

Som bilejer kan man selv tjekke meget, men det er altid en god idé at tage bilen forbi et værksted, hvis man skal ud på en længere bilferie

SOS International


Flere artikler

Lokalplan for Solrød Strandvej øst for Solrød Center med tilhørende kommuneplantillæg

Af Jan Færch, byrådsmedlem og gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Solrød Kommune

Nye tal: Mange flere medlemmer i idrætsforeningerne i Solrød Kommune

Af Morten Scheelsbeck, formand for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget i Solrød Kommune

Der er sagt og skrevet meget om padeltennis de seneste uger…

Af Morten Scheelsbeck, formand for byrådets kultur-, idræts- og fritidsudvalg, Det Konservative Folkeparti, Solrød Kommune

Solrød Kommunes nye kultur- og fritidspolitik er nu undervejs

Af Morten Scheelsbeck (K), byrådsmedlem og formand for byrådets kultur-, idræts- og fritidsudvalg

Halvdelen af lejlighederne i Green Hills er udlejet

Halvdelen af fyrtårnsprojektet Green Hills i Solrød er udlejet: "Vi har aldrig oplevet så stor interesse"

Uglegårdskolen får 4.800 kr. fra skolemælkslegatet til at stable kopper

Pressemeddelelse fra Mejeriernes Skolemælksordning den 1. december 2022

12. dec. kl. 19-21: Debat og foredrag om at leve bæredygtigt

LOF inviterer til foredrag i Solrød og at leve bæredygtigt med Jesper Dalgaard Pøhler


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online