Historisk gåtur på Mosede Forts volde

4. juli 2022



Tag med på en historisk gåtur på Mosede Forts volde, hvor rundviser Steen Rasmussen fortæller om fortets historie. 

Steen er en af Mosede Forts frivillige historieentusiaster. På gåturen viser han det militære anlæg frem, fortæller om fortets armering og introducerer nogle af områdets mange skjulte huler.

Derudover fortæller Steen også om restaureringen af de to kanoner, der nu står flot på fortets volde, og han viser de uniformer og de originale håndvåben frem, som sikringsstyrkens soldater bar under 1. Verdenskrig.

Få det hele med
Når du har købt billet til arrangementet, har du fri adgang til Mosede Fort-museet i kasematterne.

Kommer du allerede kl. 12 kan du gratis deltage i den daglige rundvisning i udstillingen På kanten af krig - neutralitet mellem krig og velfærd.

Praktisk information

Dato: Søndag den 17. juli kl. 13-14
Sted: Mosede Fort, Danmark 1918-14, Mosede Strandvej 87A, 2670 Greve.
Pris: alm. entré til museet.

Billetter skal købes på forhånd på www.mosedefort.dk

Der er begrænset antal pladser til turen. Hele turen foregår på fortets udearealer og egner sig ikke til dårligt gående. Vi tilråder praktisk fodtøj.

I tilfælde af heldagsregn aflyses arrangementet.



ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online