Nye børnepavilloner skal hjælpe på pladsmangel

4. juli 2022



Solrød Kommune etablerer et nyt, midlertidigt dagtilbud, som efter planen kan tage imod børn allerede til oktober.
Der er pres på dagtilbudsområdet i Solrød Kommune, som de senere år har oplevet, at rigtig mange børnefamilier er glade for at slå sig ned i kommunen. Det pres skal en alternativ løsning nu være med til at råde bod på.

Solrød Kommune skaber nemlig en helt ny, midlertidig daginstitution ved hjælp af pavilloner. Børnepavillonerne bliver sat på op på det grønne klimatilpasningsområde, der støder op til Børnenes Idrætshus over for kunstgræsbanerne ved Solrød Idrætscenter. Som en del af løsningen bliver der etableret helt nye udearealer og rekrutteret nyt personale til at tage sig godt af børnene.

”Det bedste havde selvfølgelig været, hvis vi stod med en helt ny daginstitution på hånden, men det gør vi ikke, og vi må derfor få det bedste ud af de muligheder, vi har. Vi har heldigvis før haft rigtig gode erfaringer med at gøre brug af pavilloner på dagtilbudsområdet. Derfor har vi også oplevet, at pavilloner kan indrettes på en måde, så de kan danne ramme om en god og udviklende børne-hverdag. Det er for tidligt at sige noget mere om præcist, hvordan pavillonerne skal indrettes og anvendes. Men jeg er sikker på, at vi i fællesskab finder en rigtig god løsning,” siger borgmester Emil Blücher.

Det er planen, at pavillonerne bliver sat op i løbet af august måned, og Solrød Kommune sigter mod at kunne byde børnene velkommen i det nye pavillondagtilbud til oktober. Derfor sætter kommunen også allerede nu gang i rekrutteringen af det nye personale. Rent organisatorisk kommer den nye, midlertidige institution til at høre under Spiren Vuggestue, og stedet bliver på den måde en del af en allerede etableret kultur og en rutineret ledelse.

Stillingerne bliver slået op på www.solrod.dk, og alle kvalificerede er velkomne til at sende en ansøgning afsted.

Fra Ukraine-pavilloner til børnepavilloner 
Pavillonerne, der kommer til at udgøre den midlertidige daginstitution, var oprindeligt tænkt til at huse ukrainske flygtninge. De er derfor en del af de 58 boligpavilloner, som kommunen lejede i starten af april. Det har dog i mellemtiden vist sig, at der er kommet færre ukrainske flygtninge til Solrød Kommune end først antaget, og byrådet har derfor i stedet vedtaget at gøre brug af pavillonerne til at skabe mere plads på dagtilbudsområdet.

Solrød Kommune



ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online