Vi fylder din sommer med gode læseoplevelser og hyggelige aktiviteter!

16. juni 2022



Lån en Sommerbog - så kan du beholde den lidt længere
Skal du på en længere ferie og vil du være sikker på, at du kan have biblioteksbogen med på hele turen? Så har vi de helt rigtige bøger til dig: Sommerbøger!

Sommerbøger er helt særlige: De kan nemlig ikke reserveres – og det er godt for dig og ferien – for så er du helt sikker på, at der ikke kommer afleveringsdatoer og gebyrer i vejen for ferielæsningen. Så længe du husker at forny lånet i app’en eller på hjemmesiden, kan du låne en Sommerbog i op til 120 dage.

Kom ned forbi Solrød Bibliotek og Kulturhus, hvor Sommerbøgerne er udstillet og klar til udlån. Der er masser af gode bøger at vælge mellem!

---

Lad dit barn udføre sjove læseudfordringer og vind fede præmier!
Landets sjoveste bogkonkurrence for børn er tilbage! Sommerbogen 2022 er nemlig skudt i gang, og præmissen er simpel: Læs tre bøger og anmeld dem ELLER udfør mindst 10 af de 30 læseudfordringer på læse udfordringsarket. Så får du en gratis bog af os. Derudover kan du være med i konkurrencen om mange fede præmier.

Sidste år deltog tusindvis af børn fra hele landet, der i alt lavede over 30.000 boganmeldelser og dermed var med til at slå det rekordhøje antal anmeldelser fra tidligere år. Så kom forbi biblioteket, bliv tilmeldt - så hjælper vi gerne med at finde de gode børnebøger til læsningen!


---

Kom og vær kreativ på biblioteket
Hver torsdag formiddag i sommerferien holder vi kreativ legestue for børn og deres voksne - så trænger I til et lille kreativ afbræk fra at stege i solen, så kom ned på biblioteket og lav perleplader, farvelæg dit eget puslespil - eller en af de andre sjove ting, du kan få lov at nørkle med. Første gang er d. 30. juni og sidste torsdag med kreative aktiviteter er d. 4. august.

Skal dit barn have en Sjov Sommer?
Er du bange for dit barn kommer til at sidde indenfor hele sommeren og keeeeeeeede sig? Det er der i hvert fald ingen grund til - for igen i år tilbyder kommunen en masse sjove aktiviteter for børn. Hvad med fx en tur i legeland, en kanotur på Tryggevælde å eller suse hen over vandet på et wakeboard? Eller hvad med at komme tæt på et honningstade og klappe en bi? Det er bare med at huske solcremen og komme ud og have det sjovt!



Solrød Bibliotek & Kulturhus




ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online