Tag store og små under armen! Med sang, dans og kække bemærkninger, har forfatterduoen Hansen og Kragh omsat Lewis Carolls legendariske fortælling om Alice i eventyrland til en skøn musical for hele familien.

Alice keder sig noget så forskrækkeligt, mens hun sidder på en eng sammen med sin tante. Da kommer en hvid kanin farende forbi. Kaninen kan tale! Alice følger efter kaninen, ned i et sort hul i marken og herefter går der total kuk i fornuften.
Alice bliver større og mindre afhængig af, hvad hun spiser og drikker. Hun møder de særeste væsener og dyr.
Her kan blot nævnes
- musen og fuglene, som løber et kaotisk væddeløb med alle som vindere
- Filur-Katten, der kommer og forsvinder helt uden logik
- Syvsovermusen og den gale Hattemager
- og ikke mindst Hjerter konge og hans dronning, som partout vil halshugge alt og alle omkring sig!
Kom og følg Alice på hendes rejse gennem en verden, hvor alt er stillet på hovedet - eller i andre mærkelige vinkler.
Spilledage:
Lørdag den 11. juni 2022 Kl. 11.00 & Kl. 15.00
Søndag den 12. juni 2022 Kl. 11:00
Billetter:
Voksne: kr. 65,-
Børn: kr. 35,-
Børn til og med 15 år
Børn under 2 år gratis.
Vi åbner dørerne en halv time før forestillingen.
Her spiller vi:
Solrød Gl. Skole
Højagervænget 31
2680 Solrød Strand
Der er mange parkeringspladser på Langager bagved skolen.