Nysgerrig på borgerinddragelse og samskabelse ?

26. maj 2022

Lokallisten VoresSolrød inviterer til foredrag og debat om borgerinddragelse med Anne Tortzen fra Center for Borgerdialog den 20. juni kl. 17-19


Foto: Jan Hammerich Gregersen

Borgerinddragelse har fyldt meget i debatten i Solrød. Nu inviterer VoresSolrød en ekspert på banen, der vil øse ud af hendes erfaringer fra ind- og udland og lægge op til debat.

Mange steder i udlandet afprøves i disse år nye metoder til borgerinddragelse og nærdemokrati.  Også rundt omkring i de danske kommuner, har man igennem en årrække gjort sig mange erfaringer med f.eks. borgersamlinger, borgerbudgetter og andre samskabende processer.

Så hvordan kan vi her i Solrød blive bedre til at samarbejde mellem borgere, frivillige foreninger, politikere, forskellige generationer, private aktører, osv. for at skabe gode løsninger til gavn for alle parter? Hvordan kan vi i Solrød udvikle det lokale demokrati og sikre borgerne mere direkte indflydelse på deres lokalsamfund?

Der er brug for at tænke nyt og inddrage viden og erfaringer fra de mange engagerede borgere i Solrød. Vær med til debat og bliv klogere på, hvordan vi kan sikre et bedre samspil mellem politikere og borgere.

Alle er velkomne og arrangementet er gratis. Vi håber, at mange fra foreningslivet, brugerbestyrelser og lignende også har lyst til at være med.

Arrangementet foregår på Solrød Bibliotek 1. sal, lok. 25 d.20/6 kl. 17.00-19.00

Tilmelding er nødvendigt, så vi ved hvor mange der kommer. Det sker på hjemmesiden: voressolroed.dk/borgerinddragelse




ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online