SOS Dansk Autohjælp kommer med strømmen, når elbilen løber tør

9. maj 2022



Som en ny landsdækkende service er alle SOS Dansk Autohjælps distrikter nu klar til at komme til undsætning med en nødoptankning, hvis elbilen mangler strøm.

I takt med at salget af elbiler stiger, oplever stadigt flere danskere, at bilen løber tør for strøm, når der ikke lige er en lader i nærheden. Det behøver ikke længere være et stort problem. SOS Internationals netværk har indkøbt transportable opladere til alle SOS Dansk Autohjælps distrikter landet over.

Hidtil har vejhjælp til elbiler været centreret omkring hovedstadsområdet og de større byer. Men efterspørgslen på kvalificeret vejhjælp til el- og hybridkøretøjer kan efterhånden mærkes på landsplan:

- Der er stigende efterspørgsel, og vi har ambitioner om at fastholde vores position som førende inden for vejhjælp til elbiler. Derfor er vi rigtig tilfredse med, at netværket har indkøbt mobile opladere, så vi kan komme elbilister til undsætning i hele landet, siger Jan Bøjstrup Christensen, direktør for den danske vejhjælpsforretning i SOS International.

Opladning på 15 minutter
De mobile opladere fylder ikke mere, end de let kan medbringes i teknikbilerne. En enkelt enhed kan levere strøm nok til omkring seks kilometers kørsel på et kvarters opladning. Det er i langt de fleste tilfælde rigeligt i byområder, hvor der ikke er langt til nærmeste ladestation.

I andre dele af landet giver de mobile opladere også god mening:

- En elbil er ikke let at flytte, når den er løbet tør. Med en mobil opladning undgår vi komplicerede håndteringer, hvor vi skal bruge ”rulleskøjter” til at få bilen op på ladet, siger Jeppe Damgaard, teknisk chef i SOS Dansk Autohjælp.

Fakta:
De mobile opladere er testet og har vist sig at være hårdføre og lette at transportere
En enhed kan levere strøm til ca. seks kilometers kørsel på omkring 15 minutters opladning
En efterspurgt løsning til blandt andet p-kældre, lufthavne og indkørsler med perlegrus, hvor det ellers kan være vanskeligt at håndtere en strandet elbil

Kilde: SOS International



ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online