Spionjagt - familierundvisning efter lukketid

9. maj 2022


 
Kom med, når historiker Bjarke Nielsen tager på spionjagt i de mørke kasematter på Mosede Fort torsdag den 19. maj kl. 18.30.

Lyset er slukket, og museet er lukket... Men hvad er det, vi hører?

Er der noget - eller nogen - som lurer i mørket?

Med hjælp fra agent Z fra den danske efterretningstjeneste skal I følge sporene fra spioner, som arbejdede i det skjulte under 1. Verdenskrig.

I skal knække koder, så vi kan finde ud af, hvem af de mistænkelige personer der rent faktisk er spioner - og hvorfor personer, der muligvis er uskyldige, er landet på listen...

Kom med, når historiker Bjarke Nielsen tager på spionjagt i de mørke kasematter på Mosede Fort torsdag den 19. maj kl. 18.30 - og husk din lommelygte, for det bliver meget mørkt!

Rundvisningen tager udgangspunkt i historiske personfortællinger. Bjarke vil på rundvisningen fortælle jer om spioner og virkelige personer, der var mistænkt for spionage eller havde en lyssky adfærd i Danmark under 1. Verdenskrig.

Praktisk information
Rundvisningen er for familier med børn i alderen 8-12 år

Dato: Torsdag den 19. maj 2022 kl. 18.30-19.30
Sted: Mosede Fort, Danmark 1918-14, Mosede Strandvej 87A, 2670 Greve.
Pris: 50 kr. pr. person.

Billetter skal købes på mosedefort.dk. I kan også komme med på spionjagt den 19. juni og 23. juli. Hold øje med Mosede Forts hjemmeside for mere information.

OBS! Medbring egen lommelygte



ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online